Crumble med danske Anicia linser, æbler og bær

Af Pure Dansk™

Crumble med danske Anicia linser, æbler og bær — Pure Dansk™
Crumble med danske Anicia linser, æbler og bær — Pure Dansk™

Får du gæster på besøg, er denne crumble et sikkert hit. Vi er inspireret af den klassiske æblecrumble, som er tilsat bær fra haven og danske Anicia linser.

I opskriften er der anvendt Danske Anicia Linser.

Crumble med danske Anicia linser, æbler og bær

Antal
10 personer
Tid
1 time og 15 minutter

Ingredienser

  • 1 dl (90 g) tørrede Danske Anicia Linser
  • 250 g smør, blødt
  • 2½ dl sukker
  • 2½ dl hvedemel
  • 4 dl havregryn
  • 1 tsk. vaniljepulver
  • 1½ tsk. kanel
  • 1 tsk. kardemomme
  • 65 g hasselnødder eller mandler
  • 1-2 æbler
  • 350 g bær eller rabarber, frosne eller friske
  • Hold skærmen tændt

    Sådan gør du

  • Skyl Anicia linserne, og kog dem i rigeligt vand med lidt salt i 20-25 minutter. Hæld kogevandet fra linserne, og stil dem til side. 
  • Tænd ovnen på 175 °C varmluft.
  • Fordel de kogte linser på en bradepande beklædt med bagepapir, og rist dem i ovnen i 10 minutter, til de er gyldne. Lad dem køle af.
  • Skær smørret i tern, og smuldr det i en skål sammen med sukker og mel.
  • Bland herefter havregryn, vaniljepulver, kardemomme og kanel i dejen med hænderne.
  • Lad crumbledejen stå på køl i 30 minutter.
  • Skær æbler i tern og hak nødderne groft. 
  • Bland hakkede nødder sammen med de ristede linser.
  • Smør et ildfast fad eller en tærteform med smør. 
  • Fordel først 1/3 af crumbledejen i mindre klumper i bunden af formen, og fordel herefter æbler og bær ovenpå.
  • Bland nødder og linser sammen med den resterende crumbledej, og fordel blandingen oven på æbler og bær.
  • Bag crumblen i 45 minutter ved 175 °C varmluft, til den har fået en gylden og sprød overflade.
  • Serveringsforslag

    Servér crumblen lun eller kold med cremefraiche rørt med vaniljesukker eller en kugle vaniljeis.

    Tip

    Anvender du hyldebær, skal de koges 15-20 minutter først.