Hjemmelavet Flæskestegssandwich med pesto af Anicia linser - Pure Dansk™

Flæskestegssandwich med pesto af Anicia linser

Af Pure Dansk

Hjemmelavet Flæskestegssandwich med pesto af Anicia linser - Pure Dansk™

Har du rester af julens flæskesteg eller bare lyst til hjemmelavet flæskestegssandwich, så er denne udgave med rød pesto med Anicia linser en lækker sprød oplevelse. 

Forberedelse 20 min / Tilberedning 15 min / I alt 35 min.
Denne opskrift giver til 4 stk 
 

Ingredienser

  • 1 dl (90 g) tørrede Danske Anicia Linser
  • ½ håndfuld frisk bredbladet persille, eller andre friske krydderurter. 
  • 1 fed hvidløg
  • 125 g soltørrede tomater 
  • 1½ dl rapsolie eller anden smagsneutral olie
  • 50 g fast modnet ost, eg. Arla unika havgus 12 
  • Saften af ½ citron
  • Salt
  • Friskkværnet peber
  • 4 Surdejsboller  
  • ½ rødkål - eller en rest rødkålssalat eller grønkålssalat fra julemiddagen
  • 1 æble 
  • Syltede agurker 
  • 4-8 stykker flæskesteg - få sprøde svær og saftig flæskesteg med Umuts Sakaryas opskrift her

      Fremgangsmåde

      1. Skyl og kog Anicia linserne i rigeligt vand i 25 minutter. 
      2. Hæld vandet fra de kogte linser, og lad dem køle af
      3. Skyl persille og dup den tør med et viskestykke
      4. Kom persille, olie, citronsaft, kogte Anicia linser, hvidløg, soltørrede tomater og ost i en blender eller minihakker. 
      5. Blend det hele godt sammen til pestoen er ensartet, og smag til med salt og peber.
      6. Skyl og snit rødkålen fint  
      7. Skyl og skær æblerne i tynde skiver 
      8. Lun bollerne i ovnen og eventuelt flæskestegen, hvis du ønsker denne varm
      9. Fyld bollen med linsepesto, rødkål, syltede agurker, æble og flæskesteg og sprøde flæskesvær