Da kartoflen kom til Danmark, overtog den historisk set pladsen for de danske ærter og linser på tallerkenen. Her mødes de i en fyldig og mættende ret, hvor de sprøde Anicia linser og Ingrid ærter smager fantastisk sammen med den bløde varme kartoffel og de friske grøntsager.
Forberedelse 20 min / Tilberedning 45 min / I alt 1 t og 5 min
Denne opskrift giver til 4 personer
Ingredienser
- ½ dl (45 g) tørrede Danske Ingrid Ærter
- ½ dl (45 g) tørrede Danske Anicia Linser
- 4 bagekartofler
- Olie
- Salt og peber
- Frisk timian
- 250 g danske cherry tomater
- 1 rødløg
- 1 håndfuld hakket bredbladet persille
Dressing:
- 1 stor håndfuld purløg
- 4 store spsk. creme fraiche, 38%
- 1 tsk. dijon sennep
- 2 knivspids salt
Fremgangsmåde
Minimum 12 timer før eller dagen før:
- Skyl de tørrede Ingrid ærter og Anicia linser og sæt i blød i rigeligt vand på køl, i hver sin skål
På dagen:
- Hæld iblødsætningsvandet fra og kog Ingrid ærterne i 25 minutter i rigeligt letsaltet vand. Hæld vandet fra.
- Hæld iblødsætningvandet fra de udblødte Anicia linser og stil dem til side
- Skyl kartoflerne og skær et kryds i midten. Put dem på en bageplade med bagepapir. Hæld olie over og krydr med salt og peber
- Bag kartoflerne i ovnen ved 200C på varmluft i 45 min.
- Rist Ingrid ærterne i ovnen med olie, salt, peber og timian i 15 min.
- Skyl tomater og hak tomaterne i mindre stykker. Pil og hak rødløget fint og skyl og hak persille. Bland det hele i en skål med sprøde Anicia linser og ristede Ingrid ærter
- Bland purløg, creme fraiche, dijonsennep og salt til en dressing
- Fyld de varme kartofler med tomatsalaten og hæld dressing på toppen
Servér for sig selv, med en af vores mange salater eller som tilbehør til eksempelvis vores hestebønnedeller eller svampefrikadeller