Fantastisk rørt tartar med Ingrid ærter, rødbede og kalveinderfilet - smagen er fyldig og en festmiddag værdig. Servér som forret til nytårsaften eller som topping på et luksus stykke smørrebrød.
Forberedelse 10 min / Tilberedning 40 min / I alt 50 min.
Opskriften giver til forret til 4 personer
Ingredienser
- ½ dl (45 g) tørrede Danske Ingrid Ærter
- 150 g rødbede
- 100 g kalveinderlår (alternativt 150 g rødbede for helt vegetarisk tatar)
- 3 spsk olivenolie
- 1-2 spsk. kapers
- 1 spsk. estragon
- 1 spsk. persille
- 1/2 skalotteløg
- 1-2 tsk. æblecidereddike
- 1 tsk. Dijonsennep
- Salt og peber
- 4 stk. æggeblommer
- Mayonnaise - evt. lavet på kogevandet fra Ingrid ærter
- Rugbrødscoutoner - lav eventuelt af en rest rugbrød
- Store kapersfrø til pynt
Fremgangsmåde
- Skyl Ingrid ærterne. Sæt dem i blød i rigelig vand på køl, min. 12 timer eller natten over
- Kog Ingrid ærterne i 20-25 min. og gem evt. kogevandet til at lave mayonnaise
- Skyl og kog rødbeder med skral i 15 min., så de stadig har lidt bid og ikke smutter af en skarp kniv
- Skræl rødbederne, mens de stadig er lune. Skrællen ryger lettere af
- Hak kalveinderfilet fint med en skarp kniv
- Hak Ingrid ærter groft i en minihakker med 3 spsk. olivenolie
- Hak rødbederne groft i en minihakker eller riv groft på et rivejern
- Hak kapers, skalotteløg, persille og estragon fint
- Bland Ingrid ærter, kalveinderfilet, rødbeder, kapers, skalotteløg, persille, estragon med dijonsennep og æblecidereddike til en ensartet masse med hænderne eller en ske
- Smag til med salt og peber
- Skær rugbrød i mindre stykker vend med salt, peber og en smule olie og rist i ovnen i 15 minutter ved 180 °C
Servér den rørte tatar anrettet med rugbrødscroutoner, kapersfrø, en æggeblomme på toppen og evt. finthakkede skalotteløg