Klassisk burger med dansk hestebønne- og quinoabøf

Klassisk burger med dansk hestebønne- og quinoabøf

Af Pure Dansk™

Klassisk burger med dansk hestebønne- og quinoabøf

En syndig hjemmelavet burger med en saftig bøf af danske hestebønner og quinoa. Den er nem at lave og smager fantastisk. I din burger anbefaler vi en aioli på aquafaba af Ingrid ærter, en sprød dansk salat og syltede danske agurker. 

 

Forberedelse 30 min  / Tilberedning 20 min / Tid i alt 50 min
Denne opskrift giver 6-8 hestebønne bøffer

 

Ingredienser

  • 2 dl (180 g) tørrede Danske Hestebønner
  • 1 dl tørret dansk quinoa 
  • 1½ dl havregryn
  • 1 tsk. tomatpuré
  • 70 g fetaost eller gedeost (Vi anbefaler Kirks danske gedeost, hvis du er til en fyldig smag)
  • 1 tsk. chilisauce (kan udelades)
  • 1 tsk. salt 
  • 1 tsk. peber 
  • Du kan krydre med præcis de krydderier, du synes passer

Vælg dit eget yndlingsfyld. Vi anbefaler 

  • Burgerboller - danske Jalm&B brioche 
  • Agurk
  • Salat i sæson 
  • Syltede rødløg og agurker 
  • Aquafaba aioli  


Fremgangsmåde

  1. Skyl og udblød hestebønnerne natten over 
  2. Kog i 30 minutter og køl af 
  3. Skyl og kog quinoa i 15 min 
  4. Nu bliver det nemt!
    Blend alle ingredienser: hestebønner, quinoa, havregryn, tomatpuré, ost, chilisauce, salt og peber
  5. Lad stå i 5 minutter og trække, så farsen kan sætte sig lidt 
  6. Form til bøffer med hænderne
  7. Steg på begge sider ved middel varme på en tør pande,
    til de er gyldne og sprøde 

 

Server i en burger eller anvend som plantebøf med en af vores salater, sprøde kartofler med aioli på aquafaba eller ærtehummus.

Danske Hestebønner

Brune og tykskallede. Med en fast struktur og cremet indre konsistens. Hestebønner tilfører god umami med mild smag af humle og græs.

→ Køb Danske Hestebønner