Landmænd

Danske landmænd er kernen i Pure Dansk. For uden landmanden er der ingen danske bælgfrugter. Vi arbejder tæt sammen med landmanden om alt fra markplanlægning, til dyrkning, høst og nedtørring af bælgfrugten. Vi renser og pakker vores bælgfrugter i Danmark, og sælger og markedsfører bælgfrugterne under brandet Pure Dansk. 

Vi lægger vægt på, at du kender bælgfrugtens vej fra marken og ud til dig, og derfor ved du altid præcis, hvilken dansk landmand der har dyrket og høstet dine bælgfrugter. Vi arbejder hele tiden på at udvikle Pure Dansk og vores sortiment, for at kunne tilbyde dig flere forskellige slags bælgfrugter. 

Joachim-Vejstrulund
Joachim — Vejstruplund
Sjølund, Sønderjylland
Jens-Draaby-Soegaard
Jens — Dråby Søgård
Ebeltoft, Djursland
Morten-1
Morten — Pedershvile
Helsinge, Nordsjælland

Dyrkning af bælgfrugter i Danmark

Over 60% af vores land er dækket af landbrug, men et sted i løbet af tiden, har vi glemt vigtige afgrøder og ensrettet megen af vores markdrift. I stedet for selv at dyrke afgrøderne til fødevarer, importerer vi dem langvejs fra. Den tendens vil vi gerne vende, og have bælgfrugterne tilbage i den danske jord. 

Vi har i Danmark nogle af de bedste forhold for dyrkning af bælgfrugter, og ved at dyrke bælgfrugterne i Danmark, er vi både med til at sikre en gammel dansk kulturarv og tage vare på vores klima — nu og i fremtiden.

PureDansk_2_raw-18-of-18-tinified

 

Bælgfrugter er ikke kun rige på vitaminer, mineraler og proteiner, de er også selvforsynende af kvælstof og bringer derfor store klimamæssige fordele med sig i landbruget. Bælgplanterne er med deres rodbakterier i stand til at optage kvælstof fra luften, som planten kan vokse af. På den måde kan vi udnytte bælgplanterne til at skabe frugtbare jordforhold, og derved minimere mængden af gødning på markerne og mindske den mængde af CO2, der skaber klimaforandringer på vores jord. 

Med landmændenes engagement og viden om jordforhold er det muligt at skabe en fremtid, hvor sundhed og klima går hånd i hånd. De sørger for, at vi får de bedste råvarer på vores tallerkener, og at vi stadig kan have en rig og mangfoldig landbrugskultur.

Følg med på vores Facebook, Instagram og Linkedin profiler, hvor vi deler inspiration, opskrifter og viden om danske bælgfrugter.

© Pure Dansk