Pizzasnegle med linsefyld

Forberedelse 1 t / Hævning 1 t 20 min / Tilberedning 20 min / Tid i alt 2 t 40 min
Denne opskrift giver 15 stk.

Pizzasnegle er altid et sikkert hit. Denne udgave med linsefyld er ingen undtagelse. De er både luftige, svampede og snaskede, som en pizzasnegl skal være. Linserne giver en god mæthedsfornemmelse, og sørger for et sundt, klimavenligt og mættende mellemmåltid.

Ingredienser

Dej:

  • 4 dl lunken vand
  • 25 g gær
  • 2 dl rugmel
  • 6,5 dl hvedemel
  • 1 spsk. salt

Fyld:

  • 1,5 dl Anicia linser
  • 1 spsk. olie
  • 1 fed hvidløg
  • 1 løg
  • 1 peberfrugt
  • 1 tsk. oregano
  • 1 tsk. basilikum
  • 6 spsk. tomatpuré
  • ½ dl. vand
  • Salt og peber
  • 150 g. revet ost
Fremgangsmåde

Dej:

  1. Kom lunken vand i en skål og oplæs gæren heri.
  2. Tilsæt først rugmel og herefter hvedemel lidt ad gangen. Ælt dejen godt sammen.
  3. Salten kommes i og dejen æltes yderligere.
  4. Sæt dejen til hævning i ca. 1 time, et lunt sted med et rent klæde over.
  5. Imens dejen hæver, laves linsefyldet

Linsefyld:

  1. Kog linserne i 15 min. i rigelig vand. Hæld vandet fra de kogte linser og stil dem til side.
  2. Snit løg, hvidløg og peberfrugt fint.
  3. Kom olie på en pande og svits først hvidløg og løg ved jævn varme i et par minutter.
  4. Tilsæt peberfrugt og linser og steg det i yderligere 5 min.
  5. Oregano, basilikum, tomatpure og vand tilsættes, og linsefyldet røres godt sammen.  
  6. Smag til med salt og peber og stil linsefyldet til side.

Samling af pizzasnegle:

  1. Vend dejen ud på et meldrysset bord og rul den ud til en aflang firkant med en tykkelse på ca. ½ cm.
  2. Fordel linsefyldet på dejen og drys med ost.
  3. Rul dejen sammen på den lange led som en roulade.
  4. Skær pizzarouladen ud i ca. 15 snegle.
  5. Kom dem på en bageplade med bagepapir og lad dem hæve i 20 min, med et rent klæde over.
  6. Opvarm imens ovnen til 200 ֯C varmluft
  7. Drys ost på pizzasneglene og bag dem i 15-20 min.
  8. Afkøl dem på en bagerist før servering.

Pizzasneglene er perfekte til madpakken eller som eftermiddagssnack. De er også fryseegnet. 

Pizzasnegle-med-linsefyld

Følg med på vores Facebook, Instagram og Linkedin profiler, hvor vi deler inspiration, opskrifter og viden om danske bælgfrugter.

© Pure Dansk