Honningristet Granola med linser

Forberedelse 10 min / Tilberedning 20 min / I alt 30 min
Denne opskrift giver 500 g granola

Hjemmelavet knasende granola med sprøde linser oven på yoghurt, A30 eller ymer er en lækker og nærende morgenmad. I denne opskrift har vi udblødt vores danske Anicia linser (delikatesselinser) natten over. Hvis du har kogte linser tilovers fra frokostsalaten eller aftensmaden, kan du også anvende dem.

Ingredienser
  • 1 dl udblødte danske Anicia linser (dekalitesselinser)
  • 4 dl økologiske danske havregryn 
  • 1 dl økologiske ristede hampefrø fra Møllerup Gods
  • 1 dl økologiske danske hørfrø fra Nyborggaard
  • 1 dl økologiske hakkede mandler
  • 1 tsk kanel
  • 1 tsk vaniljesukker
  • 1 dl dansk økologisk honning
  • 1,5 spsk smør
  • 0,5 dl vand 
Fremgangsmåde
  1. Skyld 0,5 dl tørrede linser i en sigte med rent vand. Udblød linserne i en skål med koldt vand på køl nattten over. Hvis du har en rest kogte linser, kan du også anvende 1 dl af dem i din granola. 
  2. Smelt honning, smør og vand i en gryde ved svag varme. 
  3. Tag en skål og bland 1 dl udblødte linser med havregryn, hørfrø, hampefrø, vaniljesukker og kanel.
  4. Tilsæt den varme honning og smør blanding, og bland det grundigt med de tørre indgredienser.
  5. Fordel blandingen ud på en bradepande med bagpapir. 
  6. Bag din granola ved 175° grader (varmluftovn) i 15-20 min. til den bliver let gylden. Husk at rør rundt én gang imellem, mens den er i ovnen. 
  7. Tag din granola ud af ovnen, og tilsæt de hakkede mandler. Den bliver knasende, når den er afkølet. 
  8. Lad linse granolaen køle helt af inden den opbevares i en lufttæt beholder. 
Honningristet-Granola-med-linser

Følg med på vores Facebook, Instagram og Linkedin profiler, hvor vi deler inspiration, opskrifter og viden om danske bælgfrugter.

© Pure Dansk