Konfekt med Ingrid ærter 

Forberedelse 10 min / Tilberedning 40 min / I alt 50 min.
Opskriften giver ca. 35-40 konfektstykker.

Konfekten er et lækkert alternativ til traditionelle søde sager. Indholdet af Ingrid ærter er med til at gøre konfekten, lige så sød og blød som andet konfekt, mens ærtens høje protein indhold, gør dem ekstra mættende. Spis dem med god samvittighed hele året rundt.

Ingredienser
  • 1,5 dl Ingrid ærter (kikærter kan også anvendes)

  • 1,5 dl mandler

  • 2 spsk. peanutbutter

  • 4 spsk. ahornsirup

  • 1 knivspids kardemomme - kan udelades

  • ½ tsk. vaniljesukker
  • Revet skal af en ½ økologisk appelsin
  • ¼ dl. mandelessens
  • 250 g. mørk chokolade

 

Fremgangsmåde
  1. Skyl Ingrid ærterne og sæt dem i blød i rigelig vand på køl, min. 8 timer eller natten over.
  2. Kassér iblødsætningsvandet og kog Ingrid ærterne 20-25 min.
  3. Blend mandlerne til mel i en minihakker.
  4. Kom de kogte Ingrid ærter, peanutbutter, ahornsirup, kardemomme, vaniljesukker, revet appelsinskal og mandelessens i minihakkeren eller en blender.
  5. Blend til en ensartet masse.
  6. Hak 50 g. chokolade fint og vend det i konfektmassen.
  7. Sæt konfektmassen på køl i 10-15 min.
  8. Form konfektmassen som du ønsker og sæt den på køl, imens chokoladen smeltes.
  9. Smelt 200 g. chokolade og overtræk konfekten.
  10. Sæt konfekten på køl og nyd dem kolde  

Konfekten opbevares på køl og kan holde sig 5 dage.

Konfektkugler

Følg med på vores Facebook, Instagram og Linkedin profiler, hvor vi deler inspiration, opskrifter og viden om danske bælgfrugter.

© Pure Dansk