Pandekager med ærtemel

Forberedelse 10 min / Tilberedning 20 min / I alt 30 min
Denne portion giver 12 stk. pandekager

Pandekager med banan og ærtemel smager sødt og dejligt. Ærtemelets høje indhold af kostfibre, er med til at give en god mæthedsfornemmelse. De kan både serveres lune på morgenbordet, men er også en lækker snack til madpakken eller som dessert.

Ingredienser
  • 1 dl tørrede Ingrid ærter – bliver til 1 ¼ dl Ingrid ærtemel
  • 2 bananer
  • 3 æg
  • ½ dl havregryn
  • 1 tsk. bagepulver
  • 1 tsk. vaniljesukker
  • Knivspids salt
  • Smør til stegning
Fremgangsmåde
  1. Mos bananerne i en skål, kom æggene heri og blend det med en stavblender.

  2. Kværn 1 dl tørrede Ingrid ærter med en kaffe- eller melkværn.

  3. Tilsæt ærtemel, havregryn, bagepulver, vaniljesukker og salt og blend til en ensartet masse.

  4. Smelt smør på en pande og steg de små pandekager i 2-3 min på hver side.

Nyd dem som de er, eller server dem med honningristet granola med linser, sirup og sæsonens frugt.

Pandekager med ærtemel 2

Følg med på vores Facebook, Instagram og Linkedin profiler, hvor vi deler inspiration, opskrifter og viden om danske bælgfrugter.

© Pure Dansk