Snackærter

Forberedelse 5 min / Tilberedning 5 min / I alt 10 min.

Disse lune snackærter er en nem måde at få en mættende snack på, som alternativ til nødder og chips. I denne opskrift har vi tilsat frisk salvie – du kan sagtens udelade krydderurter eller anvende andre krydderier alt efter din smag. De smager også fantastisk vendt kun i smør og flagesalt.

Ingredienser
  • 1 dl tørrede danske Ingrid ærter

  • 2 stk flagessalt

  • Vand

  • 1 spsk smør

  • Hakket frisk salvie (2 blade)

 

Fremgangsmåde
  1. Skyld de tørrede ærter og iblødsæt dem med rigeligt vand natten over.
  2. Hæld vandet fra ærterne
  3. Kog dem i 20-25 min med lidt salt. De må ikke koge ud.
  4. Hæld kogevandet fra og kog det evt. ind til 1/3 del, og gem aquafaba vandet som alternativ til æggehvider i vores aioli.
  5. Hak 2 blade frisk salvie
  6. Vend de lune ærter, salvie og 1 spsk smør i en skål. Smag til med maldon salt.

Servér dine snackærter som et alternativ til nødder eller chips.

Snackærter — Pure Dansk

Følg med på vores Facebook, Instagram og Linkedin profiler, hvor vi deler inspiration, opskrifter og viden om danske bælgfrugter.

© Pure Dansk