Glutenfri talkage - blondie brownie med ærtemel, citronflødeostecreme og bær
Af Pure Dansk™
Glutenfri
En festlig kage til mærkedage. Kagen kan formes som bogstaver, tal og dyr. Glutenfri brownie med hvid chokolade, hasselnødder, stykker af mørk chokolade og ærtemel. Toppet med flødeostecreme med citron, bær og saltkaramelsauce med Anicia linser.
Smelt smør i en gryde og hvid chokolade i et vandbad.
Hak hasselnødder og mørk chokolade.
Pisk æg, sukker, ærtemel, bagepulver og salt.
Vend smeltede smør og hvid chokolade i dejen.
Tilsæt revet citronskal, hakkede hasselnødder og mørk chokolade.
Hæld dejen i en form beklædt med bagepapir og bag kagen i ovnen i 30-35 minutter.
Lad kagen køle helt af.
Lav imens saltkaramelsaucen med linser.
Skyl og kog Anicia linser i 20-25 minutter i letsaltet vand.
Hæld kogevandet fra og fordel linserne på en bageplade med bagepapir.
Rist linserne i 10 min. i ovnen ved 200 °C til de er sprøde.
Stil de ristede linser til afkøling.
Smelt sukkeret i en tykbundet gryde ved middel varme. Det er vigtigt, at du ikke rører i det undervejs. Sukkeret bliver først let krystalliseret og herefter flydende og brunligt. Pas på det ikke brænder på.
Hæld piskefløde i når sukkeret er lysebrunt og flydende og rør rundt, mens gryden stadig er på blusset. Først vil sukkeret krystalisere pga. det kolde mælk, men det smelter igen efter et par minutter under omrøring.
Tag gryden af varmen, tilsæt salt og de ristede Anicia linser og stil saltkaramelsaucen til afkøling
Pisk flødeskum til det er letpisket.
Pisk flødeost, flormelis, citronsaft og citronskal i flødeskummen. Det må ikke blive overpisket, men skal være så stift at du kan pynte kagen. Stil eventuelt på køl til du skal bruge det til at pynte kagen.
Skær kagerne ud i dine ønskede bogstaver eller tal og pynt med flødeostecreme, saltkaramelsauce med Anicia linser og bær.
Serveringsforslag
Servér talkagen med bælgfrugter for dine gæster og nyd en festlig og velsmagende kage. Topping kan skiftes ud efter sæson og smag.
Pure Dansk gør det nemmere at få linser, ærter og bønner på tallerkenen og få dem så lokalt som muligt, nemlig dyrket på de danske marker. Hele vejen fra jord til bord foregår i Danmark, hvor de høstes, renses og pakkes, før de lander på dit spisebord.