Om Pure Dansk
Vi er sat i verden for at levere danske bælgfrugter. Vores løfte til dig er simpelt: Alle vores bælgfrugter er dyrket og pakket i Danmark. Økologiske og uden kunstgødning og pesticider. Af højeste kvalitet og leveret af danske landmænd. Dansk håndværk. Pakket i emballage, der er trykt i Danmark. Så tæt på dig som muligt.
Vi er tossede med bælgfrugter
Bag Pure Dansk står Astrid og Malene Søgaard. Vi er ottende generation af en gård på Djursland. Vi har bevæget os ud på de danske marker, kigget i køkkenskufferne og på butikshylderne - og sat spørgsmålstegn ved: “Hvorfor køber vi tørrede bønner og linser langvejs fra, når vi kan dyrke det herhjemme?”
Sammen med visionære landmænd gør vi det nu muligt for dig at købe lokalt dyrkede råvarer og let få dem ind i dine kostvaner. Med opskriftunivers og guide til at anvende de grønne proteiner høster du frugterne af en enorm passion for og viden om bælgfrugter.
Lokale stjerner. Hovedrollen i fremtidens mad
Danmark var tidligere verdensmestre i at dyrke bælgfrugter. Og de passer rigtig godt til at dyrke i vores klima. På sit højdepunkt herhjemme indgik de både som en del af sund mad og som stjernen i gourmet ved hoffet. Men så kom kartoflen snigende fra Sydamerika, og bælgfrugterne forsvandt stort set fra de danske marker.
Hos Pure Dansk kan vi sagtens finde nye anvendelsesmuligheder for de gamle kendinge fra vores landbrugskultur. Det handler ikke kun om at tage fat i de gamle sorter, men om at bringe dem med ind i fremtiden. Ved at dyrke dem lokalt og trylle dem om til lækre retter i køkkenet.
Vi håber, du vil med på rejsen!