Opskrifter med ærtemel

Vores ærtemel er malet af Ingrid ærter og er en nem genvej til at bruge flere bælgfrugter i køkkenet. Her har vi samlet opskrifter med ærtemel til både bagværk, postejer og pandekager.

Ærtemel opskrift — Bliv inspireret til at bruge det i madlavning

Vores økologiske danske ærtemel er lavet af fintmalede Ingrid ærter malet på en stenkværn. Ærtemelet har en flot lysegul farve og mild smag af ærter med noter af nødder og majs. Ærtemelet er naturligt glutenfrit og kan anvendes for sig selv i glutenfri bagværk eller med andre meltyper.

Når du bager med ærtemel, får du mange anvendelsesmuligheder. Du kan bage til både det salte og det søde køkken. Og så er det en god måde at få flere bælgfrugter i din kost på. Ærtemel er nemlig righoldig på proteiner og kostfibre, og ærtemelet er klar til brug fra posen og giver dermed dine retter et ekstra skud næring.

Du kan bage de lækreste luftige boller, pølsehorn eller gulerodsbrud med ærtemel og få sundere alternativer end med vanlige meltyper. Ærtemelet er godt til madpandekager, grøntsagsdeller og veganske bøffer. Du kan også anvende ærtemel i dine tærtedeje eller vafler. Eller tilføje ærtemel når du panerer grøntsager eller fiskefileter. Ærtemelet kan også bruges i en hjemmelavet pasta, så får du en glutenfri pasta, der er nem at anvende som alternativ til almindelige pastaer.

Ærtemel giver dine dessertkager, julesmåkager og andre søde lækkerier ekstra næring, så du kan spise dem med god samvittighed. Med vores opskrifter får du inspiration til at bruge ærtemel i både bagværk, hverdagsmad og spændende plantebaserede retter, som gør dine måltider både mere klimavenlige og nærende.