Glutenfri talkage - blondie brownie med ærtemel, citronflødeostecreme og bær

Af Pure Dansk™

Glutenfri talkage - blondie brownie med ærtemel, citronflødeostecreme og bær
Glutenfri
Glutenfri
Glutenfri talkage - blondie brownie med ærtemel, citronflødeostecreme og bær

En festlig kage til mærkedage. Kagen kan formes som bogstaver, tal og dyr. Glutenfri brownie med hvid chokolade, hasselnødder, stykker af mørk chokolade og ærtemel. Toppet med flødeostecreme med citron, bær og saltkaramelsauce med Anicia linser.

Lav din egen talkage med danske bælgfrugter og fejr de største begivenheder på festlig manér

Talkager hitter til fødselsdage og mærkedage – og her får klassikeren et nyt twist. En saftig blondie-brownie bagt med naturligt glutenfri ærtemel danner bunden for en top af syrlig citronflødeostecreme, saltkaramel med Anicia linser og friske bær.

Bunden er en blondie brownie: en lys version af den klassiske brownie, hvor hvid chokolade og citronsaft giver en blød smag og saftig konsistens. Dejen laves med ærtemel, som gør kagen naturligt glutenfri og mere proteinrig. Det lille ekstra twist er en saltkaramelsauce lavet med Anicia linser, som giver kagen ekstra lækre smagsnuancer.

Der er nærmest ikke en fest, som ikke kan blive mere festlig med en flot og uimodståelig talkage, hvadenten det er til børnefødselsdage, studentergilder eller jubilæum. Her må både smag og udseende tælle.

I denne opskrift har vi anvendt vores Dansk Ærtemel og Danske Anicia Linser.

Dansk Ærtemel

Dansk Ærtemel

Danske Anicia Linser

Danske Anicia Linser

Glutenfri talkage - blondie brownie med ærtemel, citronflødeostecreme og bær

Tid
55 minutter

Ingredienser

Blondies med hvid chokolade

  • 2 dl (140 g) Dansk Ærtemel
  • 200 g hvid chokolade 
  • 200 g smør 
  • 2½ dl sukker 
  • 3 æg 
  • 1 tsk. bagepulver 
  • 1 tsk. salt 
  • ¼ citron, skallen herfra 
  • 25 g hasselnødder
  • 80 g mørk chokolade 
  • Flødeostcreme med citron

  • 3 dl piskefløde 
  • 250 g flødeost
  • 1 citron, saft og skal 
  • 1 dl flormelis 
  • Saltkaramelsauce med Anicia linser

  • 1 dl (90 g) tørrede Danske Anicia Linser
  • 1½ dl sukker 
  • 1½ dl fløde
  • 2 tsk. flagesalt 
  • Bær - skift ud efter sæson

  • 200 g jordbær 
  • 200 g kirsebær 
  • 200 g ribs 
  • 200 g hindbær 
  • Hold skærmen tændt

    Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 180 °C (varmluft).
  • Smelt smør i en gryde og hvid chokolade i et vandbad. 
  • Hak hasselnødder og mørk chokolade.
  • Pisk æg, sukker, ærtemel, bagepulver og salt.
  • Vend det smeltede smør og den hvide chokolade i dejen. 
  • Tilsæt revet citronskal, hakkede hasselnødder og mørk chokolade. 
  • Hæld dejen i en form beklædt med bagepapir, og bag kagen i ovnen i 30-35 minutter. 
  • Lad kagen køle helt af.
  • Lav imens saltkaramelsaucen med linser.
  • Skyl og kog Anicia linser i 20-25 minutter i letsaltet vand.
  • Hæld kogevandet fra, og fordel linserne på en bageplade med bagepapir.
  • Rist linserne i 10 minutter i ovnen ved 200°C, til de er sprøde.
  • Stil de ristede linser til afkøling.
  • Smelt sukkeret i en tykbundet gryde ved middel varme. Det er vigtigt, at du ikke rører i det undervejs. Sukkeret bliver først let krystalliseret og herefter flydende og brunligt. Pas på det ikke brænder på. 
  • Hæld piskefløde i, når sukkeret er lysebrunt og flydende, og rør rundt, mens gryden stadig er på blusset. Først vil sukkeret krystalisere pga. det kolde mælk, men det smelter igen efter et par minutter under omrøring.
  • Tag gryden af varmen, tilsæt salt og de ristede Anicia linser og stil saltkaramelsaucen til afkøling
  • Pisk flødeskum til det er letpisket.
  • Pisk flødeost, flormelis, citronsaft og citronskal i flødeskummen. Det må ikke blive overpisket, men skal være så stift, at du kan pynte kagen. Stil eventuelt på køl, til du skal bruge det til at pynte kagen.
  • Skær kagerne ud i dine ønskede bogstaver eller tal og pynt med flødeostecreme, saltkaramelsauce med Anicia linser og bær.
  • Serveringsforslag

    Servér talkagen med bælgfrugter for dine gæster, og nyd en festlig og velsmagende kage. Topping kan skiftes ud efter sæson og smag.