Danske hestebønner
Den tørrede hestebønne blev anvendt i det danske køkken indtil midten af 1800-tallet. De brune tykskallede bønner har en fast struktur og cremet indre konsistens. De tilfører god umami med mild smag af humle og græs, noter af hasselnødder samt en let bitterhed. Hestebønnerne minder om kendte tørrede bønner som kidney- og brune bønner. De tørrede hestebønner er naturligt glutenfrie og har et højt indhold af protein og kostfibre.
Hvad er danske hestebønner?
Den brune, tørrede hestebønne er ny for mange i køkkenet, da hestebønner ofte forbindes med de grønne friske bønner, som dyrkes i haven. Men faktisk har de danske landmænd dyrket hestebønner i flere hundrede år og brugt dem til foder. Hestebønner kaldes også for favabønner.
Udseende og smag
Den tørrede hestebønne er brun og tykskallet. Den har en fast struktur og en cremet indre konsistens. Hestebønner tilfører masser af umami og har en mild smag af humle og græs samt noter af hasselnød og en let bitterhed. De tørrede danske hestebønner minder om kendte bønner som kidney og brune bønner. Ligesom andre bælgfrugter er hestebønner glutenfri fra naturens side. De tilfører mæthed, fylde og velsmag i retter både med og uden kød og er sprængfyldte af gode næringsstoffer. Tilføj derfor hestebønner som en god kilde til protein, kostfibre, vitaminer og mineraler.
Ofte stillede spørgsmål
Har du spørgsmål til hestebønner, tilberedning, opbevaring, næringsindhold eller anvendelse? I vores FAQ finder du svar på de mest almindelige spørgsmål om danske økologiske hestebønner.