Her får du en nem og dejlig kage til at stille på kaffebordet!
Denne variation af den klassiske mazarin er lavet med danske Ingrid ærter og ærtemel, der giver en skøn, let nøddesmag og en luftig krumme. En opskrift, der forener traditionel konditorkage med moderne, bæredygtige ingredienser.
Med ærtemel og kogte Ingrid ærter bliver mazarinen både glutenfri og ekstra saftig. Den delikate smag fra bælgfrugterne komplimenterer mandelsmagen fra marcipanen, så kagen får en unik karakter og et sundere twist.
Prøv også vores opskrift på mazarinkage med gråærter, hvis du har dem i skabet. Har du lyst, kan du også lave din egen hjemmelavede marcipan.