Prøv en anderledes glutenfri pizzabund og top med alskens lækkerier
Socca er en klassisk streetfood fra middelhavet – glutenfri, proteinrig og uhyre enkel at lave. Socca laves med kun fire ingredienser, men kan varieres på et utal af måder. Man kan bruges den som fladbrød til antipasta og tapas og dyppe de gyldne stykker i forskellige dips, eller man kan bruge soccaen som en bund med fyld på, som en alternativ pizza.
Her serveres den i en vegetarisk version med hjemmelavet rød romesco lavet på Anicia linser og en grøn topping af squash, oliven og artiskok, der giver en rig, umamifyldt smag med middelhavsinspiration. En virkelig dejlig sommer servering, hvor gode råvarer giver en smagfuld oplevelse.
Det er en taknemmelig bund at arbejde med, og du kan komme lige det fyld på, du har lyst til, og på den måde er det en god måde at undgå madspild, hvis du har nogle madvarer i køleskabet, du gerne vil have brugt på en ny måde.