Danske Økologiske Anicia Linser

Danske Økologiske Anicia Linser — 1200 g pose

149,95 kr Normal pris
Styk pris pr.
Dansk Nøglehulsmærket Det røde Ø-mærke
  •   Økologiske
  •   Dyrket i Danmark
  •   Naturligt glutenfrie
  •   En god kilde til protein og kostfibre

Nettovægt 1200 g

Tilføjet til kurv!
Gå til indkøbskurv eller se flere produkter.

Den danske, økologiske Anicia linse har med sin delikate og let krydrede smag rigtig mange anvendelsesmuligheder, og med en stor pose på 1200 g får du mulighed for at gå på opdagelse i dens alsidighed.

Anicia linsen er en lokal og nordisk variant af Puy-linsen, og den dyrkes på de danske marker, som man næsten kan smage i dens aromaer, der giver associationer til forår og frisk natur. Farven er grønmeleret, og smagen minder om friske ærter med et strejf af peber.

Med et højt indhold af kostfibre, proteiner, vitaminer og mineraler er Anicia linsen god i madglade hjem med fokus på grønne måltider. De kan koges eller blot anvendes udblødte. Brug den i alt fra salater, supper og gryderetter til bagværk og i det søde køkken.

Vores pose med 1200 g Anicia linser er særligt velegnet til:

  • Bælgfrugtentusiaster
  • Dig, der laver mad til mange
  • Dig, der vil handle økonomisk

Læs mere om danske økologiske Anicia linser

Fri fragt til pakkeshop ved køb over 299 kr.

Vi tilbyder gratis pakkeshop-levering ved køb over 299 kr. Ved køb under 299 kr. starter fragtomkostninger ved 39 kr. Vi tilbyder også hjemmelevering på alle ordre, men her pålægges fragtomkostninger, som starter ved 50 kr.

Leveringsbetingelser

Ingredienser

Økologiske Anicia linser (tørrede)
Nettovægt: 1200 g

Opbevares tørt og ikke for varmt i lukket emballage.

Næringsindhold pr. 100 g

Energi 1238 kJ / 294 kcal
Fedt 1.6 g
Heraf mættede fedtsyrer 0.3 g
Kulhydrater 37.1 g
Heraf sukkerarter 4.5 g
Kostfibre 23.0 g
Protein 21.4 g
Salt 0.0 g

Landmand

Jens fra Dråby Søgård på Djursland, Anders fra Traneholt på Møn og Hans fra Stenalt Gods på Djursland.

Læs om vores danske landmænd

Mærkninger

Det røde Ø-mærke, EU's økomærke, Nøglehulsmærket og FSC-certificeret papir.

Bliv erhvervskunde

Er du madprofessionel og ønsker du at anvende vores danske bælgfrugter i din restaurant, kantine, café, catering eller måltidskasse?

Læs mere

Super produkter og meget anvendelig vejledning i brugen.
Anders
Hurtig levering, gode produkter og super lækreopskrifter. Det er blevet meget nemmere at få bælgfrugter ind i kosten :-)
Annette
Fantastiske produkter og meget mættende - vi er meget glade for alle de gode opskrifter samt madplan der giver fornyet inspiration. Forsøger at udbrede det til venner og bekendte.
Birgit
Virkelige gode råvarer og en fantastisk hjemmeside med opskrifter der passer perfekt til deres råvare. Kunne sagtens give flere stjerne, hvis muligt.
Bjarne
Udover at jeg, næsten dagligt, anvender Pure Dansk produkter i min egen husholdning - så er jeg begyndt at bruge 300 g. æskerne som fødselsdags/værtindegaver til familie & venner.
Camilla
Produkterne smager skønt og er helt rene i smagen. God opskrifter. Nem levering.
Charlotte
Virkelig skønne produkter! Er især vild med jeres ærtemel. Super nemme opskrifter på hjemmesiden. Udelukkende tilfredshed fra min side.
Christina
Supergode produkter. Det gør det nemt at spise den anbefalede mængde af bælgfrugter og meget andet godt. God vejledning på website (gode videoer) i brug og tilberedning. Har handlet der flere gange.
Claus
Virkelig bare så lækkere vare.
Dorthe
Bælgfrugter der er danske og økologiske - hvad mere kan man ønske sig? Bestillingen er nem, leveringen hurtig.
Dorthe
Hurtig levering, god kvalitet og virkelig dejlig med inspiration/opskrifter til hvordan man kan bruge varer.
Elke
Pure Dansk har bare de skønneste bælgfrugter, og køb og levering fungerer effektivt og upåklageligt. De allerbedste anbefalinger herfra.
Gitte
Jeg er vild med jeres produkter. Der går ikke mange dage, hvor jeg ikke har et af jeres produkter i min mad. Love it :-)
Grith
Jeg er vild med danske bælgfrugter fra Pure Dansk. Jeres opskriftunivers er helt fantastisk. Om man spiser kød, er vegetar eller veganer, er der altid god inspiration at hente. Tak for jer <3
Helle
Super godt firma med en vigtig mission, nemlig at få os til at spise flere bælgfrugter. Dejlig nemt at handle hos Pure Dansk og altid god betjening.
Jacob
Pure Dansk sælger gode danske økologiske bælgfrugter. Hvad mere kan man ønske sig?
Johannes
Det er nogen dejlige produkter I sælger! Jeg spiser dem med glæde hver dag, så de fylder meget i min madlavning. Tak Astrid og Malene.
Jørgen
God hjemmeside, nemt at finde rundt og så er det gode danske økologiske produkter - også det omfattende gratis opskriftskatalog er godt og inspirerende.
Kirsten
Lækre danske ærter og linser,- og masser af opskrifter til inspiration. :)
Lene
Lækre produkter, og virkelig god hjemmeside med masser af opskrifter og info.
Lise-Lotte
Økologi, fornuft og protein til alle. Godt, I sælger det. Tak for det!!
Lone
Elsker jeres fine og lækker indpakning. Ingrid ærterne er nu klart min hummus favorit. 2026 er året hvor jeg vælger Dansk!
Louise
Gode produkter og hurtig levering. Det er markant bedre bælgfrugter end dem man kan få i supermarkedet.
Mie
Super opskrifter I har.
Muska
Nemt at bestille. Hurtig levering. Gode produkter.
Peder
Efter jeg er begyndt at handle hos Pure Dansk og bruge deres kogebøger, spiser jeg væsentligt flere ærter, bønner og linser. Produkterne er af høj kvalitet og produceret hos danske landmænd.
Pernille
Udvalget er godt og kundeservice i top. Derudover er der masser af lækre og inspirerende opskrifter. Jeg er glad for at være kunde.
Rikke
Den bedste kvalitet, hver gang. Rigtig god service, informativ hjemmeside med lækre opskrifter. Danske bælgfrugter i særklasse på den nemme måde.
Ulla
God og overskuelig hjemmeside, hurtig levering og lækre produkter - og hjælp til gode måder at bruge produkterne.
Vibeke

Tilberedning

Linsen er den nemmeste bælgfrugt at tilberede. Den skal nemlig ikke iblødsættes, men blot koges i 20-25 minutter. Du kan også vælge at iblødsætte Anicia linserne natten over, og anvende den som en frisk linse på en salat eller topping på en rugbrødsmad i stedet for eksempelvis karse eller andet grønt. Hvis Anicia linsen kun har været udblødt natten over har den smagsnuancer af friske grønne ærter.
Lær hvordan du tilbereder Anicia linser

Anicia linser

Er Anicia linser glutenfri?

Ja, tørrede Anicia linser er naturligt fri for gluten.

Hvad anvendes Anicia linser til?

Anicia linser koger ikke ud og bevarer den faste struktur. De er velegnet i bagværk, granola, salater, gryderetter, plantefars og ristet som topping. Du kan også anvende linserne i brød, som erstatning for frø og kerner. I koldhævede brød kan Anicia linser anvendes tørrede, da de udblødes i dejen mens den koldhæver i køleskabet.

Se opskrifter med Anicia linser

Hvad kendetegner Anicia linser?

Anicia linsen er en delikatesse linse, også kendt som Puy-linsen. De smukke grønmelerede linser har en let krydret smag og noter af friske ærter og peber. Duftnoterne leder tankerne hen på en forårsdag med naturen i fuldt flor. De tørrede linser er naturligt glutenfrie og har et højt indhold af protein og kostfibre. Anicia linser kan anvendes både udblødte og kogte.

Køb danske økologiske Anicia linser

Hvor lang tid skal Anicia linser koge?

Kogetid uden iblødsætning: 25 min.
Kogetid med iblødsætning: 15 min.

Du behøver ikke at iblødsætte Anicia linser inden brug, de kan sagtens koges direkte i retten.

Se opskrifter med Anicia linser

Hvor meget er 1 dl tørrede Anicia linser i gram?

1 dl Anicia linser = 90 gram

Hvor meget protein er der i Anicia linser?

Vores tørrede danske økologiske Anicia linser indeholder 21,4 g protein pr. 100 g. Anicia linser er derfor en naturlig kilde til planteprotein og egner sig godt til supper, salater, gryderetter og andre hverdagsretter.

Hvordan smager Anicia linser?

De danske økologiske Anicia linser har en mild og let krydret smag med fine noter af friske ærter og et strejf af peber. De bevarer deres faste konsistens efter tilberedning og egner sig godt til salater, supper, gryderetter og som tilbehør, hvor de tilfører både fylde og smag.

Hvordan tilbereder man Anicia linser?

Udblødte Anicia linser: Linserne skylles og sættes i blød i køleskabet i minimum 12 timer i rigeligt vand. Hæld herefter vandet fra, og drys linserne ovenpå din salat eller anvend dem i en omelet.

Kogte Anicia linser: Linserne skal ikke udblødes først. Skyl de tørrede Anicia linser i vand og kog dem i 20-25 minutter i 3 dl vand til 1 dl linser. Gem gerne kogevandet da det kan bruges som smagsgiver og bouillon. Udblødte, kogte linser og kogevandet kan holde sig i cirka 4 dage på køl, og kan fryses ned i 3 måneder.

Lær hvordan du tilbereder Anicia linser (video)

Hvorfor kan Anicia linser have små spirer?

Små, tørrede spirer kan forekomme naturligt og er linsens kim, som er modnet på marken før høst. Det påvirker hverken smag eller kvalitet, og linserne er helt sikre at spise. Alle vores bælgfrugter kvalitetstestes grundigt for både smag og spisekvalitet, inden de pakkes og sælges.

Hvorfor skal Anicia linser skylles inden brug?

Anicia linser skal skylles fri for eventuelle små sten og jord, som med andre grøntsager. Efter høsten bliver de renset for sten og tørrede plantedele, men som med andre fødevarer skal de skylles inden brug.

Kan jeg anvende danske Anicia linser i alle opskrifter med linser?

Ja. Anicia linsen er meget alsidig og anvendelig i mange retter. Anicia linser har mere bid (fasthed) og koger ikke ud på samme måde, som du kender det med røde linser.

Se opskrifter med Anicia linser

Kan jeg male Anicia linser til linsemel?

Ja, du kan let male de tørrede Anicia linser til mel ved at anvende en kaffekværn eller melkværn. Anicia linserne skal hverken skylles eller iblødsættes inden de formales.

Kan man anvende kogevandet fra Anicia linser?

Ja, det kan man. Det er en god måde at undgå madspild, og samtidig tilføre masser af smag til dine retter. Kogevandet fra Anicia linser kan altså anvendes som erstatning for bouillon og andre smagsgivere. Kogevandet kan holde sig i ca. 4 dage på køl, og kan også fryses.

Kan man fryse udblødte og kogte Anicia linser?

Ja, Anicia linser er fryseegnet. De kan holde sig i op til 3 måneder på frost.

Kan man lave linsespirer af Anicia linser?

Ja, man kan sagtens lave sine egne spirer af danske Anicia linser.

Det er nemt, og tager kun 2 til 5 dage - og kræver blot hele tørrede Anicia linser, vand og en skål eller glas beholder. Du kan også anvende en spirebakke.

Sådan gør du:

  • Skyl de tørrede linser og sæt dem i blød i rigeligt vand på køl i minimum 12 timer - eller natten over.
  • Hæld vandet fra.
  • Kom linserne i en glasbeholder eller en kål med låg, gerne med små huller i låget.
  • Stil linserne tilbage i køleskabet eller stil dem på køkkenbordet, ikke i direkte sollys.
  • Efter 2 til 5 dage har de fine små spirer, og de er klar til at blive spist
  • Stil de færdige linsespirer i køleskabet, og spis linsespirene helt rå som en sprød snack eller som fyld i salater. 

Hold øje med lugt og udseende under spiring. Spirerne skal dufte friskt. Hvis de lugter surt eller virker jordslåede og slimede, skal de smides ud.

Minder Anicia linser mest om røde linser eller grønne linser i smagen?

Vores Anicia linser er grønne, og minder i smagen om grønne linser, kulinariske linser og Puy linser. Anicia linserne bevarer et let bid og koger ikke ud, som eksempelvis røde split linser gør.

Se alle opskrifter med Anicia linser

Skal bælgfrugter sættes i blød?

Iblødsætning minimerer bælgfrugternes kogetid. Vi anbefaler, at de iblødsættes 12 timer før brug på køl, i rigeligt vand. Tørrede ærter og linser skal ikke nødvendigvis iblødsættes, det skal hestebønnerne derimod grundet lektin indholdet. Anicia linser kan skylles og koges direkte med i en gryderet, lasagne mv.

Se mere på Bælgfrugtskolen