Familiefavoritter med bælgfrugter

Pizza, pasta, burger, frikadeller, suppe, tærte! Alt det og meget mere en nogle af mest elskede familieretter, som kan varieres og spises igen og igen. Vi har samlet en lang række af familiens livretter i opskrifter med danske bælgfrugter, så du og hele familien kan få sund og grøn hverdagsmad. Det må jo gerne være let at lægge ugens madplan med en blanding af nemme og sjove yndlingsretter og nye favoritter.

Når hele familien skal samles om bordet, er det godt med nogle kendte og elskede retter, som man ved, at alle kan lide. Derfor har vi samlet et stort udvalg af familiefavoritter til både morgenmad, frokost og aftensmad, hvor danske ærter, linser og bønner indgår i retterne.

Der er kendte livretter, der er grønne hverdagsretter til kødfri dage og retter til familiens traditioner. Det er et stort udvalg af familievenlige måltider, som gør det nemt at sammensætte ugens madplan. Bælgfrugter er en vigtig del af en sund og varieret kost, da de er rige på planteproteiner og kostfibre, som holder dig mæt længere, og derfor er det godt at tænke bælgfrugter ind i madrutinerne i en aktiv families hverdag.

Vi har udviklet opskrifter på nogle af de danske klassikere og givet dem et moderne twist af bælgfrugter, som for eksempel tarteletter med fyld af Ingrid ærter og boller i karry med Alicia linser og ærtemel. Der er flere forskellige opskrifter på frikadeller, både vegetariske og med et supplement af bælgfrugter i kødfarsen. Der er sunde versioner af spaghetti bolognese og lasagne, ligesom der er gode og varmende tomat- og kartoffelsupper.

Til de hyggelige stunder i sofaen og familiens fødselsdage er der alskens kager, lagkager, muffins, hjemmelavet konfekt og desserter. Vi kender godt til den søde tand og den lille lækkersult, og derfor har vi samlet et stort udvalg af forskellige lækkerier, hvor bælgfrugterne også bliver brugt i det søde køkken. Opskrifter på familiefavoritter til traditioner og højtider, hvor alle kan samles i køkkenet.