Den klassiske lasagne med Anicia linser

Af Pure Dansk™

Linselasagne
Vegetarisk
Vegetarisk
Linselasagne

Lasagne er en hverdagsklassiker hos mange. Denne opskrift er uden kød, og vi garanterer dig, at du ikke vil mangle det. Linserne tilfører både masser af mæthed, smag og fylde til lasagnen.

I denne opskrift har vi anvendt vores Danske Anicia Linser.

Danske Anicia Linser

Danske Anicia Linser

Den klassiske lasagne med Anicia linser

Antal
1 lasagne
Tid
1 time og 20 minutter

Ingredienser

  • 1½ dl (135 g) tørrede Anicia linser
  • 1 løg
  • 3 fed hvidløg
  • 3 gulerødder
  • Olie til stegning
  • 2 spsk. tomatpuré
  • 150 g frisk spinat
  • 2 tsk. tørret timian
  • 1 tsk. tørret basilikum
  • 2 dåser hakkede tomater
  • 6 dl grøntsagsbouillon
  • 1 laurbærblad
  • Lasagneplader
  • 1 frisk mozzarellaost
  • Nem mornaysauce

  • 40 g smør
  • 4 spsk. hvedemel
  • 3 dl mælk
  • ½ frisk mozzarellaost
  • ½ tsk. revet muskatnød
  • Salt og friskkværnet peber
  • Hold skærmen tændt

    Sådan gør du

  • Hak løg og hvidløg. Skræl og riv gulerødderne groft. Skyl linserne, og stil dem til side. Varm olien op i en stor gryde, og svits løg, hvidløg og revet gulerod, til løgene er bløde. Tilsæt tomatpuré under omrøring, og lad det stege med i et par minutter. Tilsæt 50 g skyllet frisk spinat, og gem resten af spinaten til opbygning af lasagnelag. Kom krydderier, hakkede tomater, bouillon, laurbærblad og skyllede linser i gryden. Rør godt rundt, og kog linsetomatsaucen op under høj varme i et par minutter. Skru ned, og lad det simre i 30 minutter under låg.
  • Lav imens mornaysaucen. Smelt smør i en gryde, tilsæt mel, og rør rundt. Tilsæt mælk, og rør rundt, til saucen begynder at tykne. Tilsæt en halv moz-zarellakugle skåret i mindre stykker, revet muskatnød, salt og peber, og rør rundt, til mozzarellaen er smeltet, og mornaysaucen er tyknet.
  • Tag et ildfast fad, og byg lasagnen skiftevis med linsetomatsaucen, et tyndt lag spinat, mornaysauce og lasagneplader. Lasagnen afsluttes med et lag linsetomatsauce og herefter mozzarellaost. Bag lasagnen i ovnen i 30-35 minutter ved 200 °C varmluft.
  • Tip

    Er det ikke alle rundt om middagsbordet, som helt kan undvære kødet, så start med at tilsætte 200 g hakket kød sammen med 1 dl tørrede linser i denne lasagneopskrift. Det er en enkel måde at skære ned på kødet på og samtidig snige de sunde bælgfrugter ind på tallerkenen.

    Denne opskrift finder du i vores Kogebog — Bælgfrugter
    Børnevenlig Hverdagsmad Nem Aftensmad Hovedret Italiensk

    Opskriftvideo

    Over 300 gratis opskrifter

    Gå på opdagelse i Danmarks største opskriftunivers med bælgfrugter og find masser af inspiration til opskrifter med danske økologiske linser, ærter og bønner.
    → Opskrifter