
Rocky Roads er den nemmeste og lækreste chokoladekonfekt. Vi har tilsat bløde skumfiduser og syrlige tranebær, sprøde Ingrid ærter og Anicia linser - perfekte til julens søde sager eller en helt almindelig onsdag aften
Forberedelse 10 min / Tilberedning 1-2 t / I alt 1 t og 10 min
Opskriften giver 8-10 stykker
Ingredienser
- 1 spsk. tørrede Danske Ingrid Ærter eller 2 spsk. Crunchy Ingrid ærter
- ¼ dl tørrede Danske Anicia Linser
- 150 g mørk chokolade (fx 60 %)
- 1 spsk. tørrede tranebær
- 1 spsk. små skumfiduser
Topping
- Frysetørrede hindbær
- Evt. flagesalt
Fremgangsmåde
Minimum 12 timer før eller dagen før:
- Skyl og iblødsæt ¼ dl linser og 1 spsk. Ingrid ærter, hver for sig, i rigeligt vand på køl
På dagen:
- Hæld iblødsætningsvandet og kog Ingrid ærterne i 20-25 minutter
- Fordel de kogte ærter på en bageplade beklædt med bagepapir og bland dem med olie. Drys med salt
- Bag i ovnen ved 200°C varmluft i 20-25 min., til de er sprøde og gyldne
- Smelt chokoladen over vandbad
- Bland crunchy Ingrid ærter, udblødte Anicia linser, tranebær og små skumfiduser i chokoladen
- Kom chokolademassen i en passende form og top med frysetørrede hindbær og evt. flagesalt.
- Sæt i køleskabet til det har sat sig - det tager cirka 1-2 timer