Lækker mazarinkage med gråærter. De danske gråærter har noter af hasselnødder, kaffe og chokolade hvilket passer perfekt i denne kage.
Forberedelse 35 min / Tilberedning 40 min / I alt 1 t og 15 min.
Opskriften giver til ca. 8-10 stykker
Ingredienser
- 100 g tørrede Danske Gråærter
- 150 g sukker
- 75 g smør
- 2 æg
- 100 g mandelmel
- 150 g marcipan
- 75 g mørk chokolade
Fremgangsmåde
-
Dagen før:
- Skyl de tørrede Gråærter og sæt dem i blød i rigeligt vand på køl i minimum 12 timer.
På dagen:
- Hæld iblødsætningsvandet fra ærterne og kog i 35 minutter i rigeligt letsaltet vand. Hæld kogevandet fra og sæt dem til side.
- Pisk sukker godt sammen med blødt smør.
- Tilsæt 2 æggeblommer mens du pisker.
- Pisk æggehviderne stive i en anden skål.
- Kom de kogte ærter i en blender sammen med mandelmel og marcipan og blend det godt sammen.
- Kom ærteblandingen i smør/sukker-blandingen og pisk det godt sammen
- Vend til sidst de stive æggehvider forsigtigt i dejen.
- Dejen er rimelig fast, hvilket den skal være.
- Tænd ovnen på 175 C almindelig ovn
- Fordel dejen i en form, 20x20, beklædt med bagepapir eller smurt med smør.
- Bag kagen i cirka 30-35 minutter - pas på ikke at bage den for meget.
- Lad kagen køle af mens du smelter chokoladen i en vandbad
- Skyl de tørrede Gråærter og sæt dem i blød i rigeligt vand på køl i minimum 12 timer.
Kagen kan opbevares på køl, hvis du ikke spiser det hele med det samme.