Bearnaise med Anicia linser

30 minutter
Uden æg
Uden æg
Vegetarisk
Vegetarisk

Cremet hjemmelavet bearnaise i en grønnere og sundere variant med danske Anicia linser.

Bearnaise med Anicia linser
Bearnaise med Anicia linser

Bælgfrugt-Bearnaise med Anicia linser

Tænk ud af boksen og brug danske bælgefrugter, når du laver din egen bearnaise. Det skal være sjovt at eksperimentere med alternative fremgangsmåder i køkkenet, og når bælgfrugter træder ind i saucens verden, er det ikke bare for strukturens skyld – Anicia linsens fasthed og krydrede noter er også genial til at optage smage.

I kombinationen mellem Anicia linser, pastinak og estragon opstår en bearnaise, der føles både intens og rig, uden at være tung. Bælgfrugtsbasen giver både protein, kostfibre og en bæredygtig luksusfølelse. Den er lavet helt uden æg, men er med de velkendte noter af estragon og smør.

En silkeblød sauce med karakter og en moderne version af klassikeren. Altid god til en saftig Ingridærtebøf, hakkebøf med hestebønner eller linsefrikadeller og rodfrugtsfritter.

Bearnaise med Anicia linser

Tid
30 minutter
Antal
4 personer

Ingredienser

  • ½ dl (45 g) tørrede Danske Anicia Linser
  • 2 store pastinakker (svarende til 250 g)
  • ½ løg 
  • 1 fed hvidløg
  • 2 tsk. salt
  • Peber
  • Saften fra ¼ citron
  • ¼ dl æbleeddike
  • ½-1 tsk. gurkemeje (afhængig af hvor gul du ønsker den. Vi brugte 1 tsk)
  • ½ dl smeltet smør (svarende til 50 g i fast form)
  • ½-1 dl kogevand fra Anicia linser + evt. ekstra vand
  • ¼-½ dl hakket estragon
  • Hold skærmen tændt

    Sådan gør du

  • Skyl og kom linserne i en gryde og hæld 1½ dl vand over dem. Lad dem koge 10 minutter. Imens ordnes grøntsagerne. 
  • Skræl pastinak og skær i grove stykker. 
  • Pil løg og skær i grove tern.
  • Pil hvidløg og snit fint. 
  • Kom pastinak, løg og hvidløg i gryden med linser og kom vand over, så det kun lige dækker. Kog i 10-15 minutter, til pastinakken er mør. 
    Si kogevandet fra og gem til senere. 
  • Lad linser og grøntsager ligge i gryden og dampe af. Blend grøntsagerne til en glat puré. Smag til med salt, citronsaft, eddike, peber og gurkemeje. 
  • Tilsæt smeltet smør, mens du blender. Tilsæt kogevand til sovsen har den ønskede konsistens. Hak estragon og tilsæt. Smag til med salt og peber.
  • Serveringsforslag

    Servér bearnaise saucen lun til en af vores mange opskrifter på bøffer og frikadeller med danske bælgfrugter.