Nemme linsefrikadeller til hele familien
Linsefrikadeller er et oplagt bud på et grønnere alternativ til de klassiske kødfarsfrikadeller. Med Anicia linser som base bliver de både saftige og mættende, samtidig med at de byder på en dyb og nøddeagtig smag.
Fordi de er lavet helt uden æg, egner de sig også til dig, der spiser plantebaseret eller blot ønsker at variere aftensmaden med flere kødfrie måltider. Steger du dem kun i olie, har du også en vegansk linsedelle.
Linsefrikadellerne kan serveres til alt fra kartofler og brun sovs til en frisk salat eller i en skøn sandwich, og de viser, hvor alsidige bælgfrugter kan være i det danske køkken. Gå på opdagelse i vores mange salater med danske bælgfrugter og find et godt match - en cremet kold kartoffelsalat passer jo altid godt til frikadeller!