Tacos med Ingrid ærter og hestebønner

Af Pure Dansk™

Tacos med Ingrid ærter og hestebønner
Vegetarisk
Vegetarisk
Tacos med Ingrid ærter og hestebønner

Nemt tacofyld med fantastisk smag fra danske hestebønner og Ingrid ærter. Servér med nem dressing og lynsyltede rødløg.

I denne opskrift har vi anvendt vores Danske hestebønner og Danske Ingrid ærter.

Danske hestebønner

Danske hestebønner

Danske Ingrid ærter

Danske Ingrid ærter

Tacos med Ingrid ærter og hestebønner

Antal
4 personer
Tid
1 time

Ingredienser

Tacofyld

  • 1 dl (90 g) tørrede Danske Hestebønner
  • ½ dl (45 g) tørrede Danske Ingrid Ærter
  • 7 dl grøntsagsbouillon
  • ½ rødløg
  • ½ rød peberfrugt
  • 2 fed hvidløg
  • 1 spsk. olivenolie
  • Salt og peber
  • En god klat smør
  • 4 stk. tortillapandekager eller madpandekage med ærtemel
  • Dressing

  • 2 dl creme fraiche 9%
  • 1-2 tsk. blandet tørrede krydderier fx. spidskommen, chili, koriander, cayennepeber
  • Salt og sort peber
  • Lynsyltede løg

  • 1 dl hvidvinseddike
  • 100 g sukker
  • 2 små skalotteløg
  • Hold skærmen tændt

    Sådan gør du

  • Skyl de tørrede hestebønner og Ingrid ærter og sæt dem i blød i rigeligt vand på køl i minimum 12 timer. Sæt dem i blød i hver deres skål, da de ikke skal koge lige lang tid efterfølgende.
  • Hæld iblødsætningsvandet fra, og kog hestebønnerne under låg i en gryde med 7 dl grøntsagsbouillon i 45 minutter. Når de er færdigkogte, hældes kogevandet fra. Mens hestebønnerne koger, koges Ingrid ærterne i 25-30 minutter i rigeligt vand tilsat 1 tsk. salt. Hæld kogevandet fra begge og stil til side. 
  • Skær rødløg og peberfrugt i små tern og hak hvidløget fint.
  • Varm olien i en pande og rist løg, peberfrugt og majs, kogte hestebønner, Ingrid ærter og hvidløg. Cirka 10 minutter ved middelhøj varme. 
  • Til sidst kommes en god klat smør i blandingen og det hele steges gyldent. Smag til med salt og peber. 
  • Hurtig dressing

  • Bland creme fraiche med valgfrie tørrede krydderier og smag til med salt og peber. Smag til så det ikke bliver for stærkt 
  • Lynsyltede løg

  • Kog eddike og sukker sammen til en lage.
  • Skær skalotteløg i tynde skiver og hæld den varme lage over.
  • Lad dem hvile i 10-15 min.
  • Serveringsforslag

    Servér tacofyld med Ingrid ærter og hestebønner i tortilla pandekager med dressing og syltede løg.

    Tip

    Fungerer også godt som wrap i en hjemmelavet madpandekage med ærtemel.