Burrito wraps med Anicia linser

Af Pure Dansk™

Burrito wraps med Anicia linser
Vegetarisk
Vegetarisk
Burrito wraps med Anicia linser

Nem opskrift på burrito wraps med Anicia linser og ærtemole. Fyldige, smagfulde og perfekte som grøn hverdagsmad til hele familien

Sunde burrito wraps med masser af planteprotein og smag

Linseburritos er ideelle til travle dage, hvor mæthed og smag skal gå hånd i hånd. Disse wraps er spækket med fibre, vitaminer og krydderier, og de kan nemt forberedes til både frokost og aftensmad.

Ærtemole giver er cremet bund og tilfører en rund smag. Har du andre gode ting i køkkenet, som agurk, tomat, majs eller peberfrugt kan du sagtens tilsætte det som for et frisk og knasende bid. Med simple ingredienser og masser af smag er linsewraps vejen til et sundt og bæredygtigt måltid på familiens kødfri-dage.

Er du vild med det mexicanske køkken - prøv også vores andre mexikansk inspirerede opskrifter med linser, ærter og bønner, som quesadillas med hestebønner eller chili sin carne.

I denne opskrift har vi anvendt vores Danske Anicia Linser.

Danske Anicia Linser

Danske Anicia Linser

Burrito wraps med Anicia linser

Antal
4 personer
Tid
45 minutter

Ingredienser

  • 2 dl (180 g) tørrede Danske Anicia Linser
  • 4 fed hvidløg
  • 90 g valnødder
  • 1 dåse hakkede tomater
  • 1 tsk. chiliflager
  • 2 spsk. tomatpure 
  • 2 tsk. spidskommen
  • 1 tsk. oregano
  • 2 spsk. olie
  • Salt og peber
  • Tilbehør

  • 4 tortillawraps
  • 100 g frisk spinat
  • Ærtecreme 'ærtemole'

  • 200 g frosne grønne ærter
  • 1,5 dl cremefraiche
  • 1 fed hvidløg
  • 1 spsk. citronsaft
  • Salt
  • Peber
  • Hold skærmen tændt

    Sådan gør du

    Linsefyld

  • Skyl og kog de tørrede Anicia linser i rigeligt vand i 20-25 minutter.
  • Hæld vandet fra de kogte linser, og stil dem til side.
  • Imens linserne koger, hakkes valnødderne groft.
  • Hak hvidløgene fint og svits dem på en pande, til de er let gyldne.   
  • Tilsæt de hakkede valnødder, og rør godt rundt. Rist dem i cirka 3 minutter.
  • Tilsæt chiliflager, oregano, stødt spidskommen, og lad det stege i yderligere i 1 minut.
  • Tilsæt de kogte Anicia linser, hakkede tomater, salt og peber. 
  • Lad linsefyldet simre i 10 minutter. Smag det til med salt, peber og eventuelt flere krydderier. 
  • Ærtecreme 'ærtemole'

  • Hæld kogt vand over de frosne ærter, og lad dem tø helt op. Blend de grønne ærter med cremefraiche, citronsaft, salt, peber og fintrevet hvidløg.
  • Saml dine burrito wraps

  • Læg en tortilla på et skærebræt, og fordel 1 spsk. ærtecreme på tortillapandekagen. Kom frisk spinat og linsefyld på midten af tortillaen.
  • Fold det nederste stykke af tortillaen (tættest mod dig selv) op omkring fyldet og rul den sammen til en rulle.
  • Serveringsforslag

    Server disse burrito wraps sammen med en frisk grøn salat, syltede rødløg og limesaft.

    Over 300 gratis opskrifter

    Gå på opdagelse i Danmarks største opskriftunivers med bælgfrugter og find masser af inspiration til opskrifter med danske økologiske linser, ærter og bønner.
    → Opskrifter