
Risotto tilsat Anicia linser er en nem og lækker måde at få flere bælgfrugter i sine retter. Cremet risotto er lettere at lave end de fleste tror.
Forberedelse 10 min / Tilberedning 25 min / I alt 35 min
Opskriften giver til 4 personer
Ingredienser
- 1 dl (90 g) tørrede Danske Anicia Linser
- 300 g risottoris (Arborio, Carnaroli, Vialone)
- 100 g svampe
- 1 løg
- 1 fed hvidløg
- 2 dl hvidvin
- 1 grøntsagsboullion
- 6-8 dl vand
- 1 gulerod
- 75 g Arla Unika Havgus 12 eller parmesan
- 1 spsk. smør
- 1 spsk. smør til stegning
Fremgangsmåde
- Skyl og skær svampene i mindre stykker. Steg i én sauterende eller gryde til de gyldne.
- Skyl Anicia linser og stil til side
- Skær løg og hvidløg i mindre stykker, skræl guleroden og skær i mindre stykker
- Smelt 1 spsk smør i en sautépande eller gryde og steg løg og hvidløg heri til de er fløde men uden at tage farve.
- Hæld risottoris i gryden og svits af i cirka 1 minut.
- Tilsæt hvidvin og Anicia linser og rør rundt til vinen er fordampet
- Tilsæt boullion og lidt vand ad gangen og rør rundt. Når vandet er optaget af risene og linserne tilsættes mere vand. Dette gentages indtil risottoris og Anicia linser er færdigkogte og møre. Smag gerne undervejs på ris og linser, til de har den ønskede mængde bid. Dette tager cirka 20-25 minutter.
- Tilsæt gulerødderne når der er cirka 15 minutter tilbage.
- Til sidst tilsættes smør, ost og svampe, mens der røres rundt.
Smag til med salt og peber.
Servér den cremede risotto mens den stadig er varm