Foccacia med rosmarin, rødløg og Anicia linser

Af Pure Dansk™

Foccacia med rosmarin, rødløg og Anicia linser
Fryseegnet
Fryseegnet
Foccacia med rosmarin, rødløg og Anicia linser

Servér et både smukt og velsmagende foccaciabrød med Anicia linser som tilbehør til salater, gryderetter, supper eller på tapasbordet.

Smagfuldt foccaciabrød til mange anledninger

Et hjemmebagt foccacia med sprød overflade, krydret rosmarin og karamelliserede rødløg får ekstra bid fra Anicia linser. Brødet forener klassisk middelhavssmag med nordiske råvarer, hvilket gør det til et unikt alternativ til traditionelt hvedebrød.

Et godt foccaciabrød kendes for sin luftige struktur og aromatiske topping. Kombinationen af rosmarin, rødløg og Anicia linser giver en mættende og smagfuld variant af det populære madbrød.

Med et indbydende og hjemmebagt foccacia kan du nemt imponere ved sammenskudsgilder og gæstemiddage. Det luftige brød egner sig som tilbehør til alverdens salater og supper, til sandwich og i madpakker, sammen med tapas og antipasta og til bare at dyppe i en god olivenolie og spise for sig selv.

I denne opskrift har vi anvendt vores Danske Anicia linser.

Danske Anicia linser

Danske Anicia linser

Foccacia med rosmarin, rødløg og Anicia linser

Antal
1 brød

Ingredienser

  • ½ dl (45 g) tørrede Danske Anicia Linser
  • 4 dl lunkent vand
  • 25 g gær
  • 1½ dl olivenolie
  • 1 tsk. fint salt
  • 100 g grahamsmel
  • 500 g hvedemel, Tipo 00
  • 1 rødløg
  • 1 håndfuld frisk rosmarin
  • 1 tsk. flagesalt
  • Hold skærmen tændt

    Sådan gør du

    Skyl og kog linserne i rigeligt vand i 20-25 minutter. Hæld vandet fra de kogte linser, og lad dem køle af.

  • Kom vand og gær i en skål, og opløs gæren heri. Tilsæt 1 dl olivenolie og salt, og rør det rundt. Kom grahamsmel i, og rør det godt rundt. Tilsæt herefter hvedemelet lidt ad gangen, og ælt dejen godt med hænderne eller på en røremaskine, til den er smidig og en smule klistret.
  • Lad dejen hæve i 45-60 minutter et lunt sted med et viskestykke over, til den er dobbelt størrelse.
  • Beklæd en form (33 x 23 cm) med bagepapir, og hæld ¼ dl olivenolie i bunden af formen. Sørg for, at olien er fordelt over hele bunden. Kom derefter dejen i, og tryk den forsigtigt ud i hjørnerne. Lad den efterhæve i 30 minutter på køkkenbordet med et viskestykke over.
  • Fordel ¼ dl olivenolie ud over brødet sammen med de kogte linser, og prik huller med fingrene ned i overfladen af brødet. Det fordeler olivenolien
    og linserne ned i brødet. Pil rødløget, og skær det i skiver. Fordel skiver af rødløg og rosmarinen, og tryk det hele en anelse ned i brødet. Drys brødet med flagesalt, og bag det ved 220 grader varmluft i 20-25 minutter, til det er gyldent.
  • Serveringsforslag

    Servér dit foccacia som et godt tilbehør til et utal af retter, eller anvend det som sandwichbrød. Foccaciabrødet kan fryses ned, hvis det hele ikke spises med det samme.

    Tip

    I denne opskrift kan du anvende ærtemel i stedet for grahamsmel og på den måde skrue op for proteinindholdet i dit brød.

    Denne opskrift finder du i vores Bagebog — Bag med bælgfrugter