Lasagnesuppe med Ingrid ærter – nem hverdagsmad med masser af smag
Lasagne er en hverdagsfavorit, men har du prøvet lasagnesuppe? Denne lækre suppevariant med Ingrid ærter har alt det gode, som du kender fra lasagne – fyldig tomatsauce, aromatiske krydderier og cremet fylde. Når du tilføjer vores danske Ingrid ærter, får du ikke kun ekstra protein og kostfibre, men også en råvare, der er både dansk, økologisk, mættende og utrolig nem at tilberede direkte i gryden. Ingrid ærterne skal blot udblødes først, og så koger de med i selve suppen.
Hvorfor er lasagnesuppe nem at lave?
Lasagnesuppe er hverdagsmad, der kan stå på bordet på under 40 minutter. I stedet for at bruge tid på at bygge lasagnen lag for lag, kommer alle ingredienserne direkte i gryden. Derfor har du med denne opskrift på aftensmad mindre forberedelse, da du slipper for at lave bechamelsauce og samle lag. Samtidig er det en one pot gryderet, som betyder mindre opvask og rod i køkkenet. Du kan variere denne opskrift på lasagneuppe i det uendelige, da grøntsagerne kan varieres, alt efter hvad du har i køleskabet.
Det er simpel comfort food, når det er bedst, men i en version, der passer perfekt i en hverdag, hvor aftensmaden skal være nem.