Nem tortillawrap med Ingrid ærter og blomkål

Af Pure Dansk

Nem tortillawrap med Ingrid ærter og blomkål - Pure Dansk™
Vegetarisk
Vegetarisk
Nem tortillawrap med Ingrid ærter og blomkål - Pure Dansk™

Nogle gange må det gerne være nemt og enkelt. Prøv vores wrap med fyld af Ingrid ærter og blomkål bagt i ovnen med krydderier, aioli og spinat. Måske en ny frokostidé med bælgfrugter.

Proteinrig wrap med danske bælgfrugter

Sund og mættende tortillawrap med krydret blomkål og proteinrige Ingrid ærter gør det nemt at spise grønnere i hverdagen. Wraps er ideelle til madpakken, hurtig aftensmad eller som meal prep til flere dage. Servér med vores hjemmelavede aioli, friske urter og en sprød spinat for en fuldendt plantebaseret oplevelse.

Kombinationen af bagt blomkål og Ingrid ærter giver en fyldig wrap med bid, smag og masser af næring. Det forener det nemme med det nærende. Med bælgfrugter som base får måltidet et boost af protein og kostfibre – helt uden kød. En oplagt løsning til travle hverdage eller kødfri mandag.

Har du andre grøntsager liggende som squash, gulerødder og peberfrugt, kan du nemt tilføje dem og undgå madspild.

I denne opskrift har vi anvendt vores Danske Ingrid Ærter.

Danske Ingrid Ærter

Danske Ingrid Ærter

Nem tortillawrap med Ingrid ærter og blomkål

Antal
2 personer
Tid
25 minutter

Ingredienser

  • ½ dl (45 g) tørrede Danske Ingrid Ærter
  • ½ blomkålshoved
  • ½ tsk. chiliflager
  • 1 tsk. paprika, gerne røget
  • 1 tsk. spidskommen 
  • 1 tsk. koriander 
  • 1 spsk. friske koriander, kan udelades 
  • 3 spsk. olie 
  • Salt og peber 
  • 4 små eller 2 mellem tortillas
  • 3 håndfulde spinat 
  • 3 spsk. aioli, prøv denne lavet på kogevandet fra Ingrid ærter
  • Hold skærmen tændt

    Sådan gør du

  • Skyl og i blødsæt Ingrid ærter i rigeligt vand på køl, i minimum 12 timer, og kog dagen efter i i rent vand 20-25 minutter, til de er møre. 
  • Ingrid ærterne kan også koges direkte uden iblødsætning i rigeligt vand ca. 45 min., til de er møre. 
  • Skyl blomkål og skær i mindre buketter. 
  • Tænd ovnen på 200°C. 
  • Vend Ingrid ærter, blomkål, krydderier og olie sammen på en bageplade beklædt med bagepapir.
  • Bag i ovnen i 10-15 minutter, til blomkålsbuketterne har fået farve.
  • Smør en tortilla med aioli, top med spinat, sprødt blomkål og Ingrid ærter
  • Fold tortillaen sammen til en wrap, og servér som en let aftensmåltid eller nem frokost med bælgfrugter.