Disse lækre marcipan påskeæg er nemme at lave, og kan både anvendes til den søde tand på påskebordet eller den hjemmelavede værtindegave.
Forberedelse 25 min / Tilberedning 1 time / I alt 1 t og 25 min
Opskriften giver cirka 16 marcipan påskeæg
Ingredienser
Hjemmelavet marcipan:
- ½ dl (45 g) tørrede Danske Ingrid Ærter
- 375 g mandler
- 1 dl glukosesirup
- 2 spsk. flormelis
Påskeæg med nougat:
- 150 g Odense Nougat
- 100 g mørk chokolade
- 100 g hvid chokolade
- 1 håndfuld hakkede hasselnødder til pynt
Fremgangsmåde
Minimum 12 timer før eller dagen før:
- Skyl de tørrede Ingrid ærterne og og sæt i blød i rigeligt vand på køl, minimum 12 timer
På dagen:
- Hæld iblødsætningsvandet fra ærterne og kog dem i 25 min, til de er møre
- Hæld kogende vand over mandlerne, og lad dem trække i 10 min.
- Tænd ovnen på 150°C varmluft
- Smut mandlerne og dup tørre i et viskestykke
- Hæld de smuttede mandler på en bageplade med bagepapir og bag i ovnen i 10 minutter - Vend undervejs, de må ikke tage farve
- Blend de kogte Ingrid ærter til grov mel i en minihakker, og hæld dem i en skål.
- Blend mandlerne til mel og tilsæt de blendede ingrid ærter. Hæld sirup i lidt ad gangen og blend til en ensartet masse
- Hæld flormelis ud på bordet og ælt marcipanen i et par minutter
- Rul til en tyk kugle og dæk til med husholdningsfilm og stil i køleskabet i minimum 1 time inden den skal anvendes
Marcipan påskeæg:
- Tag den hjemmelavede marcipan med Ingrid ærter ud af køleskabet
- Rul marcipanen til en lang pølse, og lav en fordybning i midten
- Fyld fordybningen med stykker af nougat
- Rul pølsen sammen og skær ca. 16 store stykker, og tril dem til påskeæg
- Smelt chokolade i et vandbad, og overtræk påskeægggene med smeltet chokolade
- Pynt evt. påskeæggene med hakkede hasselnødder
- Stil påskeæggene i køleskabet i 10 min indtil chokoladen størkner
Marcipanæggene opbevares på køl og kan holde sig i 5 dage.