Knækbrød med kerner og Anicia linser

Af Pure Dansk

Linseknækbrød med danske linser og ærtemel
Glutenfri
Glutenfri
Linseknækbrød med danske linser og ærtemel

Sprødt knækbrød med Anicia linser, ærtemel, frø og kerner. Knækbrødet er perfekt både til morgenmaden, en snack og som tilbehør på tapasbordet. Knækbrødene kan laves i en glutenfri version ved at anvende glutenfri havregryn.

I denne opskrift har vi anvendt vores Danske Anicia Linser og Dansk Ærtemel.

Danske Anicia Linser

Danske Anicia Linser

Dansk Ærtemel

Dansk Ærtemel

Knækbrød med kerner og Anicia linser

Antal
20 knækbrød
Tid
40 minutter

Ingredienser

  • 1 dl (90 g) tørrede Danske Anicia Linser
  • 1 dl (70 g) Dansk Ærtemel
  • ½ dl hørfrø
  • 1 dl græskarkerner
  • 1 dl havregryn
  • 1 tsk. flagesalt
  • ½ dl olivenolie
  • 1 dl vand
  • Hold skærmen tændt

    Sådan gør du

  • Skyl de tørrede Anicia linser, og kog dem i rigeligt vand i 20-25 minutter. Hæld kogevandet fra linserne, og lad dem køle af.
  • Bland de tørre ingredienser i en skål, tilsæt linserne, og rør det godt sammen. Tilsæt olie og vand, og rør hele blandingen sammen til en klistret dej.
  • Læg dejen mellem 2 stykker bagepapir, og rul dejen ud til et tyndt jævnt lag
    med en kagerulle. Fjern det øverste stykke bagepapir, og skær dejen med
    en skarp kniv, så knækbrødene får den størrelse, du ønsker.
  • Placér bagepapiret med knækbrødene på en bageplade, og bag dem ved 175 grader i 25 minutter, til de er sprøde og gyldne.
  • Lad knækbrødene køle helt af inden servering.
  • Opbevares knækbrødene i en lufttæt beholder, kan de holde sig i op til 2 uger.
  • Tip

    Har du en rest kogte linser eller en portion udblødte linser, kan de anvendes direkte i opskriften, uden at de skal koges først. Linserne udblødes ved at stille de tørrede linser i en skål med rigeligt vand på køl i minimum 12 timer.

    Denne opskrift finder du i vores NYHED! Bagebog — Bag med bælgfrugter
    Bagværk Tilbehør Snack

    Opskriftvideo

    Over 300 gratis opskrifter

    Gå på opdagelse i Danmarks største opskriftunivers med bælgfrugter og find masser af inspiration til opskrifter med danske økologiske linser, ærter og bønner.
    → Opskrifter