Nemme squashfritter uden æg og gluten – sprøde og sunde
Veganske fritter behøver hverken kartofler eller friture. Med squash og ærtemel får du sprøde, smagfulde sticks, der passer perfekt til både tapasbordet og som sund snack.
Squashfritter lavet med ærtemel er et genialt plantebaseret alternativ til traditionelle fritter. Uden æg, uden hvedemel og helt uden friture – men stadig med masser af smag og sprødhed. Ærtemel giver både struktur og protein, og krydderierne kan tilpasses efter smag. De er velegnede som forret, til tapas eller som et lækkert tilbehør til vegansk aftensmad.
Forestil dig for eksempel et flot tapasbord med en masse grønne småretter som også sprøde kroketter, Pimientos de Padron, og hvor du kan dyppe dine squashfritter i en rød romesco med Anicia linser, aioli på aquafaba eller en af vores mange andre spreads.