Hjemmelavede studenterbrød med en lækker mørdej på ærtemel, trøffelmasse på hestebønner og hjemmelavet hindbærmarmelade. Den perfekte kombination af sprødhed og cremet blød konfektmasse i en glutenfri kage.
Forberedelse 35 min / Tilberedning 1 t og 15 min / I alt 1 time og 50 min.
Opskriften giver 8 stk.
Ingredienser
Mørdej:
- 1½ dl (105 g) Dansk Ærtemel
- 50 g smør
- ¾ dl flormelis
- 1 tsk. vaniljesukker
- ½ æg
Hindbærmarmelade:
- 200 g frosne hindbær
- 1½ spsk. sukker
- 1 spsk. vand
Trøffel masse:
- 1 dl (90 g) tørrede Danske Hestebønner
- 12 friske dadler
- 5 spsk. hindbær marmelade
- 1½ tsk. vaniljepulver
- 3 spsk. kakaopulver
- ¾ dl havregryn
- ½ knsp. salt
- 1½ tsk. romessens
Fremgangsmåde
Dagen før eller 12 timer før:
-
Skyl hestebønner og iblødsæt i rigeligt vand, i minimum 12 timer, eventuelt natten over. Hæld vandet fra.
- Kog hestebønnerne i 35 min. i rigeligt letsaltet vand.
- Hæld kogevandet fra, lad bønnerne køle af og sæt dem til side
- Skær smørret i små tern og bland med ærtemelet i en skål
- Hæld flormelis og vaniljesukker i skålen, og vend ægget hurtigt i dejen til en ensartet masse.
- Stil på køl tildækket med film i minimum 1 time.
- Tænd ovnen på 175 grader varmluft
- Rul dejen ud til en aflang firkant (10 x 20 mellem to stykker bagepapir drysset med mel og bag dejen til den er gylden, i cirka 15 min. Lad bundene køle helt af
Hindbærmarmelade:
- Kom hindbær, vand og sukker i en gryde, og kog i 5-7 min. Afkøl marmeladen helt efterfølgende.
Trøffelmasse:
- Blend de kogte hestebønner sammen med de resterende ingredienser i en foodprocessor, til massen er helt glat. Smag evt. til med mere romessens
Samling:
- Fordel resten af den afkølede hindbærmarmelade på kagebunden og trøffelmassen ovenpå i et tykt lag. Afkøl det store studenterbrød før udskæring.
- Skær studenterbrødet ud i 8 stykker
Pynt enten med glasur eller smeltet chokolade og nyd til kaffen