Semlor med ærtemel - Fastelavnsboller

Af Pure Dansk™

Semlor med ærtemel - Fastelavnsboller
Semlor med ærtemel - Fastelavnsboller

Den svenske udgave af en fastelavnsbolle Semlor med fyld af mandler, vaniljecreme, flødeskum, marcipan og marmelade i en dejlig bolle lavet med ærtemel.

Semlor – svensk fastelavnstradition med dansk ærtemel

Svenske semlor er en elsket klassiker, og her får de et nyt twist med dansk ærtemel, som gør dem både mere nærende og mere karakterfulde.

Luftige semlor med fyld af flødeskum og marcipan får en dansk opgradering med proteinrigt ærtemel, der giver både saftighed og et mildt, nøddeagtigt præg. Kombinationen af den bløde bolle, det cremede fyld og det lette ærtemel skaber en fastelavnsbolle, der skiller sig ud – både i smag og sammensætning. Vælg familiens yndlingsmarmelade til at putte i midten for at give et frisk og let syligt modspil. 

En moderne fortolkning af fastelavnsbollen, der både ser smuk ud og mætter mere. Perfekt til dig, der vil bage noget særligt til fastelavn. 

Vi har også udviklet en anden opskrift, hvor den bløde semlor bages med Anicia linser.

I denne opskrift har vi anvendt vores Dansk ærtemel.

Dansk ærtemel

Dansk ærtemel

Semlor med ærtemel - Fastelavnsboller

Antal
8-10 stk.
Tid
50 minutter

Ingredienser

Dej

  • 1 dl (70 g) Dansk Ærtemel
  • ½ spsk. kardemomme
  • 1½ dl mælk
  • 25 g gær
  • 70 g sukker
  • 1 nip salt
  • 75 g smør
  • 1 æg
  • 300 g hvedemel
  • Hjemmelavet kagecreme

  • 2 æggeblommer, gem æggehviden til pensling af bollerne
  • 2 dl mælk
  • ½ dl sukker
  • 1 spsk. maizena
  • ½ vaniljestang (både korn og stang)
  • Fyld

  • 100 g marcipan
  • 100 g mandler
  • 1 spsk fløde 
  • 8-10 spsk. syltetøj/marmelade - vi anbefaler syrlige bær som hindbær, solbær, havtorn
  • ¼ l fløde til flødeskum
  • Flormelis til drys på toppen 
  • Hold skærmen tændt

    Sådan gør du

    Vaniljecreme

  • Kom æggeblommer, mælk, sukker, maizena, vaniljekorn og vaniljestang i en gryde og rør det sammen.
  • Varm cremen op ved middelvarme, mens der piskes let.
  • Tag gryden af varmen, når cremen begynder at tykne.
  • Kom cremen i en skål og sæt den på køl, med husholdningsfilm tætsluttet mod cremen.
  • Dejen

  • Mælken lunes med kardemomme, og gær udrøres i mælken.
  • Tag det af varmen og hæld i en skål. Tilsæt blødt smør sammen med æg, og rør rundt.
  • Tilsæt sukker, salt og ærtemel til blandingen. 
  • Rør hvedemel i lidt ad gangen, indtil dejen samler sig. Dejen skal være rimelig blød.
  • Kom nu dejen ud på bordet med lidt mel, og ælt den i 5 minutter.
  • Dejen kommes tilbage i skålen, og sættes til hævning et lunt sted, med et klæde over i 1 time. Skal hæve til dobbelt størrelse.
  • Trilles til 8-10 boller, og skal hæve ca. en halv time igen.
  • Pensl eventuelt med æg eller lidt fløde, og bag ca 12-13 minutter ved 175C.
  • Samling af faselavnsbollerne

  • Toppen skæres af de kolde boller
  • Det indre pilles ud og røres med revet marcipan, vaniljecreme, 1 spsk fløde til en remoncelignende masse, tilsæt fint hakkede mandler for sprødhed
  • Bollen fyldes med remoncefyld, marmelade og flødeskum
  • Toppen lægges på, og hele herligheden drysses med flormelis
  • Tip

    Start med at lave vaniljecremen, så den kan nå at køle af.