Denne granola er en favorit på morgenbordet. Vores knasende granola er med grønne Anicia linser, som er ristet af i ovnen. Til de travle morgener er det nemt og lækkert med yoghurt toppet med sødmefuld og sprød granola.
Skyl de tørrede linser i en sigte med rent vand, og kog dem i 25 minutter i rigeligt vand. Hæld kogevandet fra. Obs! Har du udblødt linserne natten over, skal de ikke koges.
Tænd ovnen på 175 °C varmluft.
Varm honning, smør og vand op i en gryde ved svag varme, til smør og honning er smeltet.
Tag en skål, og bland linserne med havregryn, solsikkekerner, græskarkerner, grofthakkede mandler, kanel og vaniljesukker. Hæld den smeltede honning-/smørblanding i skålen til de øvrige ingredienser, og bland det hele grundigt sammen.
Fordel granolablandingen på en bradepande med bagepapir, og bag granolaen i 15-20 minutter i ovnen. Husk at røre rundt en gang imellem, mens den er ovnen.
Tag granolaen ud af ovnen, når den er let gylden. Den bliver knasende, når den er helt afkølet.
Opbevar granolaen med linser og kerner i en lufttæt beholder.
Tip
Sæt linserne i blød i vand natten over i køleskabet. Tag de udblødte linser ud af køleskabet, hæld vandet fra, og bland dem med de øvrige ingredienser.
Pure Dansk gør det nemmere at få linser, ærter og bønner på tallerkenen og få dem så lokalt som muligt, nemlig dyrket på de danske marker. Hele vejen fra jord til bord foregår i Danmark, hvor de høstes, renses og pakkes, før de lander på dit spisebord.