Sådan tilbereder du Ingrid ærter
Den danske Ingrid ærte er en tørret gul ært. Den har en fast struktur og intens ærtesmag. Efterfulgt af en let sødme og nøddeagtig smag med noter af majs. Ingrid ærtens udseende og anvendelsesmuligheder minder om kikærtens, og kan med fordel anvendes som alternativ til kikærter.
Ingrid ærterne er glutenfri fra naturens side, og tilfører mæthed, fylde og velsmag i retter både med og uden kød. Ingrid ærter er sprængfyldte med gode næringsstoffer. Tilføj derfor de gule tørrede ærter, som en god kilde til protein, kostfibre, vitaminer og mineraler i alt fra smoothie bowl på morgenbordet, en nem og enkel pastaret eller en cremet butter chicken.
Tilberedning af Ingrid ærter
- De tørrede Ingrid ærter skal ikke iblødsættes inden kogning, men det nedbringer kogetiden fra over 1 time til 25-30 min.
- Iblødsætning: Skyl de tørrede Ingrid ærter i koldt vand, og sæt dem på køl i en skål med rigeligt vand i 10-12 timer
- Efter 12 timer hældes vandet fra de udblødte Ingrid ærter
- Udblødte Ingrid ærter kan anvendes direkte i en gryderet, suppe eller i falafelfarsen. Her skal de ikke koges først
- Kogning: Kog de udblødte Ingrid ærter i 3 dl vand til 1 dl udblødte ærter. Tilsæt 1 tsk. salt i vandet, og lad dem koge i 25-30 minutter. Husk at smage på dem, om de er færdigkogte, ligesom med pasta, ris og kartofler. De må gerne have et let bid, uden at være hårde. Du skal kunne trykke dem let ud mellem fingrene. Oplever du, at ærterne efter kogning er uens kogt. Anbefaler vi, at du lader dem trække i kogevandet i 10 minutter
Tips
- Gem kogevandet fra dine Ingrid ærter, som med kartoffelvand. Det kan anvendes som bouillon og smagsgiver i andre retter
- Aquafaba: Kogevandet fra Ingrid ærter kan også anvendes som Aquafaba. Aquafaba kan erstatte æggehvider i blandt andet marengs, is eller æggeblommer i en mayonnaise
Gode råd til nemme retter
Du kan anvende Ingrid ærterne i en minestronesuppe eller tilsæt dem i disse blomkålsdeller. Du kan også lave grønne spinatvafler til hele familien. Ingrid ærter er gode i retter, hvor der anvendes kikærter. Prøv vores version af hummus med Ingrid ærter.
Holdbarhed
Efter kogning kan Ingrid ærterne og kogevandet holde sig i 3-5 dage på køl, eller fryses ned og holde sig i cirka 3 måneder.