Aquafaba af Ingrid ærter

Af Pure Dansk™

Aquafaba af Ingrid ærter
Vegansk
Vegansk
Aquafaba af Ingrid ærter

Aquafaba er kogevandet fra Ingrid ærter. Den fantastiske væske kan bruges som erstatning for æg i både det søde og salte køkken. Aquafabaen kan piskes til en skum og bruges som bindemiddel i alt fra bagværk, chokolademousse til mayonnaise, eller som erstatning for æggehvider i drinks og cocktails.

Aquafaba åbner for en kreativ verden i køkkenet

Aquafaba er for dig, der laver mad med bælgfrugter, et helt genialt og uvurderligt trick at kende. Med aquafaba får du nemlig en naturlig og bæredygtig ingrediens, der gør det muligt at lave klassiske favoritter i en vegansk udgave uden at gå på kompromis med smag eller konsistens. Du gemmer bare kogevandet fra dine Ingrid ærter, og så har du mulighed for at anvende det som aquafaba på et utal af måder.

Aquafaba kan fungere som bindemiddel i kager og brød, det kan piskes stiv som skum til topping og giver en silkeblød struktur i desserter. Er du vild med desserter skal du prøve vores chokolademousse lavet med aquafaba. Aquafaba af kogevand fra Ingrid ærter kan anvendes i hjemmelavet aioli, cremede dressinger eller som base i plantebaserede og veganske dips. Aquafaba fungerer også perfekt som erstatning for æggehvide i drinks og cocktails. Det giver drinken sin karakteristiske cremede skum og en silkeblød konsistens. Prøv vores Gin Sour med kirsebærsirup og aquafaba.

Dens evne til at emulgere og binde ingredienser sammen gør den til en uundværlig basisvare for alle, der ønsker at eksperimentere med grønnere og mere bæredygtige måltider - og så er der en stor tilfredsstillelse i at kunne bruge alle elementer i din madlavning.

Vi har lavet en lille video med tips til, hvordan du kommer igang med at lave din egen aquafaba.

I denne opskrift har vi anvendt vores Danske Ingrid ærter.

Danske Ingrid ærter

Danske Ingrid ærter

Aquafaba af Ingrid ærter

Tid
15 minutter

Ingredienser

  • Tørrede Danske Ingrid Ærter
  • Vand
  • Hold skærmen tændt

    Sådan gør du

    Fremgangsmåde

  • Skyl Ingrid ærterne og sæt dem i blød i rigeligt vand på køl i minimum 12 timer.
  • Hæld iblødsætningsvandet fra og kog Ingrid ærterne i 25-30 minutter under låg – 1 dl Ingrid ærter til 2 dl vand.
  • Du kan også springe iblødsætningen over og koge ærterne i over 1 time.
  • Si kogevandet fra Ingrid ærterne over i en gryde, og kog det ved høj varme i ca. 15 minutter, eller til væsken er reduceret til minimum en tredjedel, og får en mørkere farve.
  • Du kan nu anvende kogevandet, kaldet aquafaba, som et vegansk alternativ til æg og æggehvider i fx. marengs, mayonnaise, chokolademousse eller i drinks som gin sour.
  • Serveringsforslag

    Det kan opbevares på køl i ca. 4 dage.

    Tip

    ½ dl Aquafaba = 1 æg
    ¼ dl Aquafaba = 1 æggehvide
    2 spsk. Aquafaba = 1 æggeblomme