Aquafaba skum

Af Pure Dansk™

Aquafaba skum
Uden æg
Uden æg
Aquafaba skum

Har du prøvet at servere Aquafaba skum til kager eller andre desserter i stedet for flødeskum, råcreme eller creme fraiche? Vi vil anbefale det til dig, som elsker luftig, let og sød skum. Det minder en smule om guf i konsistens og smag.

Hvad er Aquafaba skum?

Aquafaba laves ofte på kikærtevand. I denne Aquafaba skum har vi anvendt kogevandet fra vores tørrede Danske Ingrid Ærter. Det er både simpelt og hurtigt at lave Aquafaba skum – og den smager skønt for eksempel sammen med vores crumble med linser, æbler og bær.

Når du pisker det indkogte kogevand fra de danske Ingrid ærter med citronsaft og sukker, får du denne lette og luftige skum, som kan bruges i det søde køkken.

Få tips til, hvordan du kommer igang med at lave aquafaba i vores video.

I denne opskrift har vi anvendt vores Danske Ingrid Ærter.

Danske Ingrid Ærter

Danske Ingrid Ærter

Aquafaba skum

Antal
10 dl skum.
Tid
30 minutter

Ingredienser

  • 1½ dl aquafaba / indkogt kogevand fra Danske Ingrid Ærter
  • 3 tsk. citronsaft
  • 6 spsk. økologisk dansk sukker
  • Hold skærmen tændt

    Sådan gør du

  • Pisk ærtevandet og citronsaften til det er helt stift (ca. 10-15 min)
  • Tilsæt 1 spsk sukker ad gangen og pisk til sukkerkrystallerne er væk. Bliv ved til alt sukker er blandet i skummet, og det er helt stift.
  • Serveringsforslag

    Servér som tilbehør til kager og tærter, eller anvend det i kager og desserter, som alternativ til æggehvider.

    Tip

    Anvend en helt ren glasskål. Den må ikke være af plastik, da fedtrester lettere hænger ved, og skummen ikke kan stivne.