Skyl og kog Anicia linserne i rigeligt vand med lidt salt i 20-25 minutter. Hæld kogevandet fra linserne. Mens linserne koger, tilberedes tærtedejen.
Bland ærtemel og salt i en skål. Smuldr blødt smør i melet med hænderne. Tilsæt cremefraiche, og rør det godt rundt med en ske. Tænd ovnen på 175 °C varmluft.
Smør et tærtefad med smør, og fordel dejen ud i formen med fingrene. Prik små huller i dejen med en gaffel. Forbag dejen i den varme ovn i 5 minutter.
Skyl løgene, og skær dem over på langs i 2-3 stykker. Bælg de grønne ærter.
Pisk æg, cremefraiche, salt og peber sammen i en skål med en gaffel eller et piskeris.
Fordel løg, grønne ærter og kogte Anicia linser i den forbagte tærtebund. Hæld æggemassen over, og bag tærten i ovnen i 20-25 minutter ved 200 °C varmluft, til den er gylden, og æggemassen er fast.
Pure Dansk gør det nemmere at få linser, ærter og bønner på tallerkenen og få dem så lokalt som muligt, nemlig dyrket på de danske marker. Hele vejen fra jord til bord foregår i Danmark, hvor de høstes, renses og pakkes, før de lander på dit spisebord.