Sund og cremet bønnedip med danske bælgfrugter
Denne opskrift er inspireret af den italienske bønnedip med hvide bønner. Vi har her erstattet de udenlandske hvide bønner med danske økologiske hestebønner - de kan på samme måde som de mere kendte hvide bønner forvandles til en nærende dip, der både er enkel og fuld af smag. Blendede kogte hestebønner kombineres med krydderier, parmesanost og olie for at skabe en cremet spread. Det giver virkelig også bonus til smagen at tilsætte hvidløg og friske krydderurter i denne bønnespread. Citronsaften tilfører den rette mængde af syrlighed, så du får en perfekt balanceret dip.
De brune hestebønner giver en cremet konsistens, mild smag og masser af protein og fibre, og med en nem dip er det en oplagt måde at integrere flere bælgfrugter i hverdagen.
Smager dejligt til snacks, grøntsagsstænger, linseknækbrød og som smagfuld base i sandwich, på tapasbordet eller som tilbehør til aftensmaden for eksempel til hestebønnefrikadeller.