Chokoladebrud med Anicia linser

Af Pure Dansk™

Chokoladebrud med dansk Anicia linser - Pure Dansk™
Chokoladebrud med dansk Anicia linser - Pure Dansk™

Denne søde og sprøde snack er både lækker og virkelig nem at lave. Du skal kun bruge 4 ingredienser. Ristede Anicia linser med mørk chokolade med syrlige frysetørrede hindbær og salt smager himmelsk. Nyd chokoladen med ristede linser til en god kop kaffe eller som en lækker julekonfekt.

I denne opskrift har vi anvendt vores Danske Anicia Linser.

Danske Anicia Linser

Danske Anicia Linser

Chokoladebrud med Anicia linser

Antal
20-25 stykker
Tid
40 minutter

Ingredienser

  • 2 dl (180 g) tørrede Danske Anicia Linser
  • 200 g chokolade 
  • Flagesalt 
  • Frysetørrede hindbær
  • Hold skærmen tændt

    Sådan gør du

  • Skyl Anicia linserne og kog dem i 20-25 minutter i rigeligt vand med lidt salt.
  • Tænd ovnen på 200 °C varmluft.
  • Hæld kogevandet fra linserne, og fordel dem på en bageplade beklædt med bagepapir.
  • Rist linserne i ovnen i 15-20 minutter, til de er sprøde og begynder at poppe.
  • Smelt chokoladen i et vandbad eller i en chokoladesmelter.
  • Vend de ristede linser i den smeltede chokolade med en ske til en ensartet masse.
  • Beklæd en form eller plade med bagepapir, og fordel den smeltede linse chokolade ud på bagepapiret i et tyndt lag med en ske eller spatel.
  • Drys chokoladen med flagesalt og frysetørrede hindbær.
  • Lad linse chokoladen stivne, inden den skæres i mindre stykker. Stil den evt. på køl i en time.
  • Sød Børnevenlig Nem Jul Snack

    Opskriftvideo

    Over 300 gratis opskrifter

    Gå på opdagelse i Danmarks største opskriftunivers med bælgfrugter og find masser af inspiration til opskrifter med danske økologiske linser, ærter og bønner.
    → Opskrifter