
Har du rester af julens flæskesteg eller bare lyst til hjemmelavet flæskestegssandwich, så er denne udgave med rød pesto med Anicia linser en lækker sprød oplevelse.
Forberedelse 20 min / Tilberedning 15 min / I alt 35 min.
Denne opskrift giver til 4 stk
Ingredienser
- 1 dl (90 g) tørrede Danske Anicia Linser
- ½ håndfuld frisk bredbladet persille, eller andre friske krydderurter.
- 1 fed hvidløg
- 125 g soltørrede tomater
- 1½ dl rapsolie eller anden smagsneutral olie
- 50 g fast modnet ost, eg. Arla unika havgus 12
- Saften af ½ citron
- Salt
- Friskkværnet peber
- 4 Surdejsboller
- ½ rødkål - eller en rest rødkålssalat eller grønkålssalat fra julemiddagen
- 1 æble
- Syltede agurker
- 4-8 stykker flæskesteg - få sprøde svær og saftig flæskesteg med Umuts Sakaryas opskrift her
Fremgangsmåde
- Skyl og kog Anicia linserne i rigeligt vand i 25 minutter.
- Hæld vandet fra de kogte linser, og lad dem køle af
- Skyl persille og dup den tør med et viskestykke
- Kom persille, olie, citronsaft, kogte Anicia linser, hvidløg, soltørrede tomater og ost i en blender eller minihakker.
- Blend det hele godt sammen til pestoen er ensartet, og smag til med salt og peber.
- Skyl og snit rødkålen fint
- Skyl og skær æblerne i tynde skiver
- Lun bollerne i ovnen og eventuelt flæskestegen, hvis du ønsker denne varm
- Fyld bollen med linsepesto, rødkål, syltede agurker, æble og flæskesteg og sprøde flæskesvær