
Linsesalat med danske Anicia linser, gulerødder, pistacienødder og skøn syrlig vinaigrette. Kan nydes både kold og lun.
Forberedelse 25 min / Tilberedning 35 min / I alt 1 time
Opskriften giver til 4 personer
Ingredienser
- 1½ dl (135 g) tørrede Danske Anicia Linser
- 6 store gulerødder
- 1 grøntsagsbouillion terning
- 1 rødløg
- 5 medjoul dadler
- 25 g pistaciekerner, usaltede
- Frisk koriander og mynte (persille kan bruges som alternativ til koriander)
Vinaigrette:
- ½ dl olivenolie
- 2 spsk citronsaft
- 1 tsk honning eller sukker
- 1 nip cayenne peber
- ½ tsk røget paprika
- ½ tsk stødt spidskommen
- Salt og peber
Fremgangsmåde
- Skyl og kog Anicia linser i 20-25 minutter i vand tilsat grøntsagsboullion. Hæld kogevandet fra. Lad linserne køle lidt af.
- Tænd ovnen på 200 °C (varmluft)
- Skær gulerødderne i skrå skiver og vend dem med olivenolie, salt og peber. Bag gulerødderne ved 200 grader varmluft i 20-25 min til de er gyldne.
- Rør vinaigrette dressingen sammen så den tykner.
- Hak krydderurterne fint, snit løget i tynde både. Skær også dadlerne i mindre stykker og hak pistaciekernerne groft.
- Kom de bagte gulerødder, kogte linser, rødløg, dadler og krydderurter i en stor skål – hold lidt tilbage af krydderurterne.
- Hæld dressingen over og vend det hele godt sammen. Top salaten med pistaciekerner og lidt ekstra krydderurter.
Salaten er god både lun eller efter den har været på køl.