HAPS HAPS HAPS - små sprøde og søde bælgfrugter
Brændte mandler får konkurrence fra bælgfrugter, der karamelliseres og forvandles til uimodståelige snacks.
Karamelliserede bælgfrugter à la brændte mandler er den perfekte kombination af sprødhed, sødme og mæthed – helt uden nødder. Brug gråærter, Ingrid ærter eller linser og skab din egen version af en klassisk snack i et nyt format baseret på lokale råvarer. Perfekt som sødt indslag i madpakken eller som proteinrigt alternativ til julens slik.
Tilsæt krydderier som kanel, kardemomme eller kakao for forskellige smagsvarianter, eller prøv med forskellige typer bælgfrugter for at ramme præcis den konsistens, du foretrækker. Et sundere alternativ til snacks, der både mætter og tilfredsstiller den søde tand.
Der er utallige måder at bruge de små sprøde snacks på, og vi bruger for eksempel de brændte bælgfrugter på julens risalamande sammen med den friske og søde kirsebærsauce - det giver desserten et sprødt twist.