Wraps med stegte krydrede Ingrid ærter og grønt

35 minutter
Vegetarisk
Vegetarisk

Virkelig nem hverdagsret. Stegte, krydrede Ingrid ærter er et lækkert i wraps. Brug dine yndlingskrydderier og de grøntsager, du har i køleskabet. Enkel hverdagsmad, hvor de lidt slatne grøntsager kan blive brugt - og dermed undgå madspild.

Wraps med stegte krydrede Ingrid ærter og grønt
Wraps med stegte krydrede Ingrid ærter og grønt

Wraps med danske Ingrid ærter - klar på ingen tid!

Når Ingrid ærterne først er sat i blød, går det hurtigt! Det her er en ret, der er god at lave på dage, hvor maden skal være hurtig og nærende. Sæt en stor portion ærter i blød, så har du til et par dage og kan nemt lave et lækkert og sundt måltid klar.

Denne opskrift på grønne wraps med stegte krydrede Ingrid ærter og friske grøntsager er både velsmagende, mættende og plantebaseret. Som et alternativ til kød, falafler, eller hvad du kan lide at putte i dine wrpas, får du med de danske Ingrid ærter et lækkert og sprødt fyld med god tekstur, når de steges med varme krydderier.

Ingrid ærter - det danske alternativ til kikærter

Ingrid ærter er et lækkert dansk alternativ til udenlandske kikærter. De har det samme næringsindhold som kikærter, og kan anvendes som fyld i en wrap, hvor de giver fylde, smag og masser af mæthed sammen med sprød salat, lynsyltede rødløg og cremefraichedressing. Her får du en wrap, der er alt andet end kedelig. 

I denne opskrift har vi anvendt vores Danske Ingrid ærter.

Danske Ingrid ærter

Danske Ingrid ærter

Wraps med stegte krydrede Ingrid ærter og grønt

Tid
35 minutter
Antal
4 personer

Ingredienser

Fyld med Ingrid ærter

  • 1 dl (90 g) tørrede Danske Ingrid Ærter 
  • 4 forårsløg, alternativt 1 porre
  • 1 fed hvidløg
  • 1 tsk. oregano
  • 1 tsk. stødt spidskommen
  • 1 tsk. røget paprika
  • ½ tsk. cayennepeber
  • Salt og friskkværnet peber
  • Olie til stegning
  • Dressing

  • 1 håndfuld friske krydderurter
  • 100 g cremefraiche
  • Saft og skal fra ½ citron
  • Salt og friskkværnet peber
  • Tilbehør

  • Salat
  • Tomater
  • 4 tortillapandekager, alternativt pitabrød
  • Syltede rødløg
  • Hold skærmen tændt

    Sådan gør du

    Fyld med Ingrid ærter

  • Skyl de tørrede Ingrid ærter og sæt dem i blød i rigeligt vand på køl i minimum 12 timer.
  • Hæld iblødsætningsvandet fra, og kog Ingrid ærterne i rigeligt vand med lidt salt i 25-30 minutter.
  • Skyl og skær forårsløg i mundrette stykker.
  • Steg de kogte Ingrid ærter i lidt olie sammen med krydderier og forårsløg ved middel varme i 8-10 minutter.
  • Smag til med salt og peber.
  • Dressing

  • Skyl og hak de friske krydderurter, og vend med cremefraiche, citronsaft og fintrevet citronskal.
  • Smag til med salt og peber.
  • Tilbehør

  • Skyl salat og tomater, og skær begge dele i mindre stykker.
  • Lun tortillaspandekagerne i ovnen eller på en varm pande. 
  • Kom dressing på den lune wrap, og fyld med stegte Ingrid ærter, forårsløg, tomater og salat, og top med syltede rødløg
  • Serveringsforslag

    Kan du godt lide, at dit fyld er ekstra stærkt. Tilføj chiliolie i din wrap.

    Tip

    Denne wrap smager også dejligt med stegte krydrede gråærter og evt. en rest kylling.

    Denne opskrift finder du i vores NYHED! Kogebog — Bælgfrugter til hverdag

    Opskriftvideo