Klassisk æbletærte med et tvist af danske Ingrid ærter. Nem og lækker kage til eftermiddagskaffen eller dessert med marcipan, kanel og æbler.
Forberedelse 20 min / Tilberedning 45 min / I alt 1 t og 5 min
Denne opskrift giver til 6-8 personer
Ingredienser
Mørdej:
- 200 g hvedemel
- 1 knivspids salt
- 30 g sukker
- 130 g smør, koldt
- 1 æg
Fyld:
- ½ dl (45 g) tørrede Danske Ingrid Ærter
- 100 g marcipan
- 100 g smør, stuetemperatur
- 60 g sukker
- 2 æg
- 1 tsk. kanel
- 2 æbler
- 2 spsk. sukker til drys på toppen
Til servering:
- Letpisket flødeskum, cremefraiche eller vaniljecreme
Fremgangsmåde
Fyld:
- Skyl Ingrid ærterne og stil dem i blød i rigeligt vand i køleskabet, minimum 12 timer eller natten over
- Kog dem i rigeligt vand med lidt salt i 20-25 minutter
- Blend Ingrid ærterne helt fint og ælt sammen med marcipan
- Pisk det sammen med smør og sukker til det er ensartet
- Pisk et æg i ad gangen
- Tilsæt kanel og rør det godt rundt
- Skær æblerne i tynde skiver
- I en skål blandes hvedemel, salt og sukker. Skær det kolde smør i tern og smuldr det til melblandingen.
- Slå ægget ud i en lille skål og pisk det sammen. Saml hurtigt dejen med ægget. Dejen skal blot lige samles og ikke æltes. Lad tærtedejen hvile i køleskabet i en halv time.
- Tænd ovnen på 175 grader varmluft.
- Smør en tærteform (26 cm diameter) med smør. Rul mørdejen ud på et let meldrysset bord og kom den i tærteformen. Prik bunden med en gaffel og forbag tærten i 10 min. Lad den afkøle.
- Fordel marcipanmassen i den forbagte mørdejsbund og top med æbleskiverne. Læg dem evt. i et fint mønster. Tryk dem let ned i marcipanmassen.
- Drys med sukker
- Bag æbletærten i 30-35 min.
Servér lun eller afkølet med letpisket flødeskum, cremefraiche eller vaniljecreme