
Fyldt bagt butternutsquash med hestebønner, svampe, grønkål og krydderurter, smagt til med fløde, citron og revet ost på toppen. Velsmagende og fyldig ret
Forberedelse 15 min / Tilberedning 45 min / I alt 1 time
Opskrift giver hovedmåltid til 4 personer
Ingredienser
- ½ dl (45 g) tørrede Danske Hestebønner
- 1 butternutsquash, eller andet græskar som Hokkaido
- 200 g svampemix
- 5 stængler grønkål
- 2 fed hvidløg
- 1 håndfuld salvie
- 1 håndfuld bredbladet persille
- ½ dl olivenolie
- ½ usprøjtet citron
- 4 spsk. fløde
- 20 g Havgus 12, Arla Unika
- Salt og friskkværnet peber
Fremgangsmåde
- Skyl og iblødsæt hestebønnerne i rigeligt vand, i minimum 12 timer, eventuelt natten over
- Kog hestebønnerne i rigeligt vand i letsaltet vand i 35-40 minutter og hæld kogevandet fra og stil til side
- Del græskaret i 2 stykker på den lange side, fjern kerner og udhul græskaret, så der er 1 centimeter tilbage i hver side og 3 centimeter i bunden.
Gnid græskarret indvendigt med salt og peber. - Rens svampene, og skær i mindre stykker.
- Skyl grønkålen grundigt og hak grønkålsbladene i mindre stykker.
- Skyl og hak persillen groft
- Skær salvie og hvidløg i tynde skiver.
- Steg svampene i 2 spsk. olie i et minuts tid, og tilsæt hestebønner, grønkål, hvidløg, salvie, persille og fløde. Steg ganske kort, til kålen falder lidt sammen, og krydr godt med salt og peber og citron
- Kom fyldet i græskarret og bag græskaret i ovnen ved 175° i ca. 30 minutter
- Riv Havgus 12 på toppen og kom græskaret tilbage i ovnen i 10 minutter til osten er smeltet
Servér græskaret som hovedret, eventuelt med en salat med Ingrid ærter eller Anicia linser eller som tilbehør.