Bønnegryde med Ingrid ærter og hestebønner

Af Pure Dansk™

Bønnegryde med Ingrid ærter og hestebønner
Vegetarisk
Vegetarisk
Bønnegryde med Ingrid ærter og hestebønner

Krydret fyldig bønnegryde med grøntsager og røget paprika, serveret med nem og cremet kartoffelmos med Ingrid ærter.

Dejlig og varm ret til de kolde dage

Smagfuld gryderet med danske bælgfrugter som Ingrid ærter og hestebønner giver både varme, dybde og næring på tallerkenen.

Det er hverdagsmad, der bliver både nem og nærende med en bønnegryde spækket med Ingrid ærter og hestebønner. Den krydrede smag og fyldige konsistens gør retten til et oplagt valg for dig, der ønsker vegeariske hverdagsretter med kostfibre og høj proteinværdi. Det er også nemt at få ekstra næring i retten med en kartoffelmos på Ingrid ærter.

God til kødfri dage, hvor smag, tekstur og mæthed stadig er i fokus – og hvor lokale råvarer løfter måltidet.

I denne opskrift har vi anvendt vores Danske Ingrid Ærter og Danske Hestebønner.

Danske Ingrid Ærter

Danske Ingrid Ærter

Danske Hestebønner

Danske Hestebønner

Bønnegryde med Ingrid ærter og hestebønner

Antal
4 personer
Tid
1 time og 10 minutter

Ingredienser

Bønnegryde

  • 1 dl (90 g) tørrede Danske Ingrid Ærter
  • 1 dl (90 g) tørrede Danske Hestebønner
  • 2 løg
  • 2 fed hvidløg
  • 2 spsk. olie
  • 2 dl rødvin
  • 2-5 dl grøntsagsbouillon
  • 2 stk. laurbær
  • ½ tsk. paprika
  • ½ tsk. røget paprika
  • ½ tsk. Cayennepeber 
  • 2 spsk. tomatpuré
  • 2 gulerødder
  • 1-2 pastinakker 
  • 250 g champignon
  • ½ dl piskefløde
  • Salt og peber
  • Kartoffelmos med Ingrid ærter

  • ½ dl (45 g) tørrede Danske Ingrid Ærter
  • 1 kg kartofler
  • 50 g smør
  • 1 dl mælk
  • Salt og peber
  • 75-100 g Arla Unika Havgus 12 (valgfrit)
  • Hold skærmen tændt

    Sådan gør du

  • Skyl de tørrede Ingrid ærter og hestebønner og sæt dem i blød i rigeligt vand på køl, i hver sin skål i minimum 12 timer.
  • Hæld iblødsætningsvandet fra og kog hestebønnerne i rigeligt vand i 45 min. Hæld vandet fra og stil til side.
  • Pil løg og hvidløg, og hak det fint.
  • Skræl pastinakker og evt. gulerødderne. (Behøves ikke hvis de er økologiske)
  • Skær i mindre tern eller skrå skiver af 0,5 cm tykkelse.
  • Rengør champignon for jord og snavs, og skær dem i skiver.
  • Varm en gryde op med olie og steg løg og hvidløg, til de er klare.
  • Kom pastinakker og gulerødder i gryden og steg dem af i 2 min.
  • Tilsæt rødvin, bouillon (start med 2 dl), krydderier og tomatpuré.
  • Tilsæt champignon sammen med Ingrid ærterne. Lad det simre i cirka 30 minutter. Efter 30 minutter tilsæt hestebønner sammen med fløde og smag til med salt, peber og evt lidt sukker. 
  • Kartoffelmos med Ingrid ærter

  • Kog kartoflerne sammen med Ingrid ærterne, uden salt, til de er møre.
  • Hæld vandet fra og mos kartoflerne og Ingrid ærterne. Brug gerne en stavblender.
  • Tilsæt smør, mælk, og revet Havgus 12 (valgfrit), salt og peber.
  • Serveringsforslag

    Servér bønnegryden sammen med kartoffelmos med Ingrid ærter.

    Over 300 gratis opskrifter

    Gå på opdagelse i Danmarks største opskriftunivers med bælgfrugter og find masser af inspiration til opskrifter med danske økologiske linser, ærter og bønner.
    → Opskrifter